Den geniale forsker Seth Brundle (Jeff Goldblum) har fundet en metode til at teleportere levende væsener fra den ene ende af kloden til den anden. Han har bygget en maskine, der kan splitte et menneske op i atomer og samle det igen et andet sted. I hvert fald i teorien, for indtil videre er den kun testet på aber med varierende resultat. Da det endelig lykkes ham at få maskinen til at virke rigtigt, beslutter han sig for at afprøve den på sig selv. Desværre sniger der sig en lille flue med ind i teleporteren, så da Seth aktiverer maskinen, bliver han og fluen blandet sammen. Til at starte med bemærker Seth ikke, at der er noget galt, men gradvist begynder fluens DNA at overtage hans krop.

Den sky gymnasienørd Peter Parker drømmer om smukke Mary Jane. En dag bliver bidt af en genmanipuleret edderkop, og det giver ham overmenneskelige kræfter. Da hans onkel Ben myrdes, sværger Peter at blive en superhelt. Snart står han over for skurken Green Goblin alias forskeren Norman Osborn, der har opnået stor styrke og intelligens i et vovet eksperiment, som desværre også har gjort ham bindegal.

Men in Black følger agenterne K (Tommy Lee Jones) og J (Will Smith), der arbejder for en tophemmelig organisation, som har til opgave at overvåge alle rumvæseners aktiviteter på Jorden. De to sortklædte mænd havner midt i et livsfarligt plot, der er udtænkt af en intergalaktisk terrorist (Vincent D’Onofrio), som er ankommet til Jorden for at snigmyrde to ambassadører fra modstødende galakser. K og J’s opgave går ganske enkelt ud på at fange rumskurken og forhindre verdens undergang. Og det er venstrehåndsarbejde for de to mænd i sort.

Under en rutineopgave opdager Agent J (Will Smith) en djævelsk plan af det onde monster Serleena (Lara Flynn Boyle), der er forklædt som sexet undertøjsmodel. Da Serleena tager hele MIB-bygningen som gidsel, søger Agent J hjælp hos sin gamle makker, Agent K (Tommy Lee Jones), der nu arbejder på et posthus, og har fået slettet alle sine erindringer om sin tid hos MIB. Sammen må de kæmpe for at redde Jorden, galaksen og MIB fra universets skumle slyngler. Heldigvis har de medbragt masser af ammunition...

I 2013 er der ingen motorveje og ingen drømme om en bedre fremtid - men blot nogle spredte grupper af overlevende i det, der engang var USA. Ind i denne apokalyptiske ødemark kommer en gådefuld vagabond med et muldyr. Han citerer Shakespeare og har noget, som endnu ikke er opdaget, nemlig evnen til at indgyde håb.

Et gigantisk jordskælv har efterladt L.A. som en ruinhob, der takket være den enerådige præsident er lavet om til et gigantisk frilandsfængsel. Da præsidentens datter flygter ind i området med farmands hemmelige våben under armen, sender han den berygtede Snake ind efter hende. Snake skal finde våbnet og dræbe datteren, men han har et problem med autoriteter.

Mega City i det 23. århundrede. Her har Dommerne magten, og den nidkære og barske Dommer Dredd er deres bedste mand. Dredds eneste ønske er at opretholde loven, hvilket ofte får konsekvenser for andre mennesker, skurke såvel som venligtsindede. Da en ondsindet Dredd-dobbeltgænger begynder at myrde løs blandt byens mediefolk, får Dredd for alvor problemer. Han skal både bevise sin uskyld og redde byen fra undergang.