Handlingen strækker sig over 200 år og starter i vor tid på et hotel i San Francisco, hvor vampyren Louis fortæller den unge reporter om sit liv som vampyr. Louis levede for en tid af rotteblod for at slippe for skyldfølelsen ved at tage menneskeliv – men da en lille pige en aften kaster sig i hans arme – kan han ikke længere styre sin blodtørst. Den beregnende Lestat opdager det og gør pigen til vampyr uden at vide, hvilke katastrofale konsekvenser det vil få for ham selv. En ypperlig billedfortælling, som underholder og forfører sin tilskuer i to timer, er denne forrygende flotte filmatisering af kultforfatteren Anne Rices succesroman "En Vampyrs Bekendelser".
En enlig mor og hendes to sønner flytter til en træt lille by i Californien, men under overfladen er intet som det ser ud til. Byen er fyldt med rockere og vampyrer, og de to drenge bliver trukket ind i en verden man ikke slipper fri fra.
Langt ude i Louisianas sumpe er det moderne USA kun svagt repræsenteret. Her tales stadig cajun fransk, og de lokale dyrker en sær overtro baseret på afrikanske, franske, caraibiske og spanske rødder, som har en dyster magt over dem. Ikke at det bekymrer en moderne pige som Caroline, der er blevet ansat for at tage sig af den lammede, gamle Ben Devereaux, så han kan leve sin sidste tid i huset sammen med sin kone Violet. Men den gamle plantageejendom gemmer på en uhyggelig historie, som kaster lange skygger. På en eller anden måde virker den gamle Ben skræmt, og Caroline får mistanke om, at der ligger okkulte ritualer bag hans frygt. Ikke at hun tror på den slags, men hvis han nu gør… Og jo længere hun bevæger sig ind i løsningen af mysteriet, der gemmer sig bag en låst dør på husets loft, desto mere begynder hun at tro, at der er noget om snakken. Og når man først tror på det, så bliver ens frygt forfærdeligt virkelig!
I den isolerede by Barrow i Alaska, er der årligt nat i en periode på 30 dage. En gruppe sultne vampyrer vælger derfor netop dette sted og tidspunkt til at slå sig løs. Det eneste håb for lokalbefolkningen er den lokale sherif Eben Oleson og hans kone Stella, som tager kampen op mod den blodtørstige overmagt.
For nogle er de blot en legende, et lifligt gys i biografmørket. For Jack Crow er de særdeles virkelige - og han har viet sit liv til at udrydde dem fra jordens overflade. Jack Crow er vampyrjæger, udsendt af Vatikanet som menneskehedens våben mod mørkets djævle. Crow har ikke tal på, hvor mange vampyrer han og hans kobbel af jægere har udrenset - men én særlig vampyr har altid undveget ham. Valek. Nogle siger, han er ældre end tiden selv. At han stod klar, med månelyset glimtende i hjørnetænderne, da det første menneske kravlede ned fra trækronerne. Nu mødes de to i et nådesløst opgør, der kan afgøre, hvem der er herre på denne jord i det nye årtusinde...
Blood: The Last Vampire fra en af producenterne bag Hero og Tiger på spring, drage i skjul er baseret på kult-animé-serien af samme navn. Jorden er blevet forpestet af dæmoner, og en enkelt kriger står mellem mørket og lyset - Saya, som er halvt menneske og halvt vampyrsamurai, og som jagter dem, der lever af menneskeblod. Saya slår sig sammen med et skyggesamfund med navnet The Council og sendes til en amerikansk militærbase, hvor en række intense sværdkampe fører hende til vampyren over alle vampyrer. Efter 400 år står Saya nu over for sin vanskeligste vampyrjagt.