På Jesu tid bliver den jødiske prins Ben-Hur udsat for falske anklager og sendt til galejerne, mens hans mor og søster kommer i fængsel. Under et søslag redder Ben-Hur kaptajnens liv og adopteres af ham som en søn. Årene går, og Ben-Hur bliver en dreven deltager i hestevæddeløb. Men trods sit nye liv har han ikke opgivet at finde sin familie og få hævn over arkitekterne bag anklagerne.

Mød Patch Adams, en læge som hverken ligner, opfører sig eller tænker som nogen anden læge, du har mødt før. Patch mener, at humor er den bedste medicin, og han er villig til at gøre næsten alt for at få sine patienter ti at grine - også selv om det bringer hans karriere i fare.

Gøg & Gokke, verdens mest berømte komiske par, begiver sig ud på en varietéturne gennem Storbritannien. Året er 1953. Parrets fremtid er usikker, for deres dage som komediekonger ligger bag dem. Turen bliver dog et hit, men Gøg & Gokke's partnerskab trues af fortidens spøgelser og af Gokke's vaklende helbred. Nu må parret forsøge at genopdage, præcis hvor meget de betyder for hinanden.

I 1941 er barndomsvennerne Rafe og Danny blevet piloter i det amerikanske luftvåben. Rafe falder for sygeplejersken Evelyn, men forholdet ender brat, da hans fly skydes ned. Danny forsøger at trøste Evelyn, og de to forelsker sig. Men der er mere drama i luften. For Rafe er ikke død - og samtidig planlægger Japan at angribe USA's flådebase i Pearl Harbor.

Mike Nichols’ surrealistiske krigssatire, baseret på en roman af Joseph Heller, stammer fra 1970, samme år som den ustyrlige M.A.S.H.. Begge film var ude i samme ærinde og benyttede sig af den sorteste og mest groteske humor. I Catch 22 følges en gruppe amerikanske soldater på en flybase ved Middelhavet under 2. Verdenskrig. Én efter én bliver soldaterne slået ihjel, indtil der kun er en enkelt overlevende, som forsøger at padle sig frem til det neutrale Sverige.

Tvillingerne Maggie og Milo havde egentlig mistet kontakten, da en uventet genforening tvinger dem til at konfrontere hinanden med spørgsmålet om, hvad der egentlig gik galt imellem dem. Selv om de har ført temmelig forskellige tilværelser, føler de den samme desperation og afmagt ved gensynet.

Tom Wingo tager modstræbende til New York for at hjælpe sin tvillingesøster, Savannah, der lige har forsøgt at begå selvmord. Derhjemme efterlader han kone og børn, som han er gledet væk fra, og det viser sig, at Tom og Savannah begge er formet af begivenheder i deres barndom. I mødet med psykologen Susan Lowenstein begynder Tom for første gang at åbne op for alle sluser.

I 30'ernes USA elsker Daniel Helen men kan ikke få det sagt, inden hun bliver ramt af en lastbil. I sorg melder Daniel sig til et eksperiment og bliver fosset ned. Da han vågner i 90'erne har verden ændret sig og Daniel er forvirret og svag. Ingen kender længere til eksperimentet men heldigvis finder han husly hos den søde Claire

Ben Bugsy Siegal er en charmerende og farlig mand. Kvindernes mand, altid velklædt og en af USA’s topgangstere med magt over liv og død. En dag kommer han tilfældigt til en lille flække ved navn Las Vegas langt ude i ørkenen, og Bugsy får en rigtig god ide…

Eve er søsteren der altid har trukket det tunge læs, når det gælder faren. Da han pludselig truer med at dø, bliver hverdagen ikke mindre hektisk, og hendes to søstre, der ellers er vant til at tænke på dem selv, tvinges også til at stoppe op og tage et par ting op til grundig overvejelse.