En enorm robot er kommet hertil fra det ydre rum. Den er nødlandet på Jorden, og har fulgt den 11-årige Hogarth Hughes hjem. Nu har den unge Hogarth en stor ven og et endnu større problem. Hvordan holder man på en hemmelighed der er 15 meter høj? Især når en paranoid agent, som er sendt ud af regeringen for at jage rumvæsner, sætter hele USA's militære apparat ind for at knuse kæmpen.
I en lille by i Californien begynder folk at opføre sig mærkeligt. Lægen Miles Bennell begynder at undersøge sagen og opdager at rumvæsner dræber befolkningen én efter én. Mordene sker om natten, hvor plantelignende væsner myrder de sovende mennesker og tager form efter deres ofre. Rædslen breder sig for det er svært at kende de rigtige mennesker fra de falske.
Da blomsterfrø falder ned fra rummet og slår rødder i San Francisco, bliver byen på smukkeste vis forvandlet af utrolige og eksotiske blomster. Men disse skønne blomster fra det ydre rum har grusomme planer med deres beundrere på Jorden: De vil langsomt klone deres kroppe og derefter gøre det af med originalerne!
Krigen mellem mennesker og Draconier hærger rummet. Efter et slag styrer rumpilot Davidge ned på en øde planet sammen med en af ærkefjenderne. Lige inden Dracen dør, føder den en lille baby, og Davidge føler meget mod sin vilje et ansvar for den lille unge. Sammen forsøger de at overleve på planeten, mens krigen raser videre i verdensrummet omkring dem.
I en søvnig Florida-forstad ligger et alderdomshjem, hvor de farverige beboere døjer med helbredet, mens de forsøger at få tiden til at gå i deres monotone tilværelse. Alt det forandres med et slag, da nogle af de gamle drenge sniger sig ind på naboejendommen. Den er godt nok lejet ud til nogle fremmede, men der er ingen i syne og den store pool frister til et forfriskende bad... Meget forfriskende endda, for på bunden af poolen befinder sig et antal store, fremmet udseende kokoner, der ikke er af denne verden. Virkningen på de aldrende herrer lige er umiddelbar, som utrolig. De er med ét svømmetag som 30 år yngre igen og deres mildest talt forandrede udseende og holdning undgår selvfølgelig ikke de andre beboeres opmærksomhed. Men der er også ved at ske noget fantastisk, som ingen nogensinde havde regnet med...
Millioner af lysår væk er en stor grænse blevet etableret for at beskytte Planeternes Stjerneliga mod deres fjende, den onde KO-DAN. Men nu har en afhopper givet KO-DAN nøglen til grænsen, og man har brug for Starfighters fra hele galaxen for at forsvare freden. Slyngelen Centauri besøger Jorden for at finde rekrutter og finder Alex, en 18-årig jordbo med talent for videospil. Alex bliver hurtigt sendt til det ydre rum for at kæmpe for bevarelsen af Universet.
På Herrington High, en ganske almindelig skole i en ganske almindelig by, begynder lærerne pludselig at opføre sig meget underligt. Da to elever Casey og Delilah en dag gemmer sig i et skab i lærerværelset, overværer de, hvordan to lærere kvæler sygeplejersken Harper. Men hun dør ikke. Hun bliver også bare underlig. Hvad er det, der er ved at ske? Hvem er det, der er ved at overtage menneskerne? Og er det kun Casey og Delilah, der kan se, at der er noget galt. Helt galt...
Ben Crandall er en dreng, som er besat af rumvæsener og rumskibe. En nat drømmer han,hvorledes et rumskib skal bygges, og sammen med sine venner, Wolfgang og Darren, konstruerer han "Thunder Road", som de rejser ud i rummet i. Det lykkes for dem at finde frem til de rumvæsener Ben har søgt, men er disse nu også, som de giver sig ud for at være?
Livet går sin gang i Muppetpensionatet, men Gonzo er begyndt af få sære drømme. Da han i tv-programmet 'UFOMania' hævder, at han har familie i det ydre rum, kommer han i kløerne på regeringens hemmelige ufo-agenter. Og så må vennerne Kermit, Fozzie, Miss Piggy og Animal tage affære.
Myndighedere er desperate efter at opklare mysteriet om en gruppe bortførte kvinder fra Virginia. En miskrediteret præst har haft syner, der peger i retning af et hemmeligt medicinsk eksperiment, men der er ingen afgørende beviser. Det er således lige en sag for de to tidligere agenter ud i paranormale fænomnerer, Mulder og Scully. De har imidlertid ikke har lyst til at tage arbejdstøjet på igen.
Han er den heldige udvalgte fra en planet kun befolket af mænd, der bliver sendt til Jorden for at parre sig med en kvinde. Den forberedende træning har dog sine mangler, da de eneste våben, han får til hjælp, er håbløse score-replikker som “Undskyld, må jeg få din autograf? Du er da Miss America, ikk’?” og så en række rosende ord om kvinders sko, lugt og hår, der straks bliver fulgt af tilbud om seksuelt samvær. Som om, det ikke var nok til at dødsdømme missionen, så har hans påklistrede kunstige penis den skavank, at den brummer, når han bliver ophidset. Men på vores planet er der masser af desperate kvinder, og Annette Bening er trods ulemperne snart med på idéen. Men som det ofte går i denne type alien-film, varer det ikke længe, før den aparte fremmede lærer at forstå menneskene og endda lærer menneskene bedre at forstå sig selv.
En flok aliens invaderer jorden med det endelige herredømme for øje. Magtovertagelsen skal blandt andet ske ved at vække de døde til live, hvilket de fremmede er i stand til uden problemer.
Navy Seals er på en tophemmelig mission i et forskningscenter, hvor videnskabsfolk er forsvundet, og hvor der nu venter dem et helt andet væsen.