I 1930'ernes England forelsker den unge overklassepige Cecilia Tallis og husholderskens søn Robbie sig i hinanden. Men der bliver vendt op og ned på deres liv, da Cecilia's 13-årige lillesøster bliver vidne til en hændelse, som hun fejlfortolker. Den unge piges fantasi løber af med hende, og det får hende til at fortælle en løgn, som får skæbnesvangre følger for dem alle tre.

Den russiske poet og læge Yury Zhivago gifter sig med overklasseløget Tonya, men har alligevel en affære med Lara. Da den russiske revolution bryder ud bliver den lille trekant brudt. Lara falder i klørerne på hensynsløse Komarovsky, mens Zhivago kæmper for sin families eksistens.

Beverly og Elliot Mantle er enæggede tvillinger, der begge arbejder som gynækologer. De er tæt forbundne og udgiver sig ofte for at være hinanden. Elliot, den dominerende og udfarende bror, forfører kvinder på Beverlys vegne. Da han indleder han en kinky affære med en patient, skuespillerinden Genevieve, begynder hans liv at gå op i limningen. Imens prøver Beverly at dække over ham.

I løbet af én nat rammes hele jordens befolkning af en uforklarlig og dødelig virus – men ingen dør helt! Levende døde, drevet af en umættelig sult efter friskt kød, jagter nu de få tilbageblevne. En lille gruppe overlevende søger tilflugt i et af det 20’ende århundredes fæstninger - et forladt indkøbscenter. En stadigt voksende hær af zombier kæmper utrætteligt for at komme ind i centret, og de overlevende må nu både kæmpe mod zombierne, hinanden og deres egen frygt i håb om at forblive i live, eller vigtigere endnu, at forblive mennesker!

Da han får at vide, at han lider af leukæmi, ændrer det alt for for Victor Geddes (Campbell Scott), ikke mindst da hans familie ansætter en køn pige (Julia Roberts) til at pleje ham under kemoterapien. Victor’s behandling er hård kost, også for pigen, men naturligvis forelsker de sig i hinanden og forsøger at få det bedste ud af det, så længe det varer. Den glimrende karakterskuespiller Colleen Dewhurst er mor til Victor, iøvrigt også til skuespilleren bag rollen.

Upåfaldende men ganske underholdende who-done-it med et yderst perlende og veloplagt cast. Gina Lollobrigida er en fin lille pakke. Spændende nok, men instruktør Basil Dearden kunne godt have strammet sin film om hist og ser. Helt sikkert et kig værd alligevel. I øvrige roller ses Alexander Knox, Peter Madden og Laurence Hardy. Production design af Ken Adam og man husker de lækre farvebilleder af Otto Heller.

Karen er en amerikansk udvekslingsstudent i Tokyo. Hun har lige overtaget en vagt som socialhjælp for en ældre dame, der bor i en gammel villa i udkanten af byen. Men Karen finder kvinden i en uforklarlig trance. Og hun kan høre noget rumstere på husets første sal. Den frygtelige forbandelse, der i årevis har gemt sig i husets gamle vægge, er blevet bragt til live. Den vil tage ophold i alle, der træder indenfor – og suge livet ud af dem, før den bevæger sig videre til næste offer…