Den rare, men lidt satte familiefar Cal får et chok, da hans livsledsagerske, Emily, ud af det blå ytrer ønske om skilsmisse. Hun har endda været ham utro med en kollega. Cal søger trøst på en bar, hvor den glatte scorehaj Dylan fatter sympati for ham. Imens han lærer Cal at 'genfinde sin manddom', bakser Cals teenagesøn og familiens babysitter også med kærligheden på hver deres måde.

Vincent McKenna (Bill Murray) er næppe Maggies (Melissa McCarthy) og hendes 12-årige søn Olivers drømmenabo. Han er krigsveteran, førtidspensionist og har et noget anderledes syn på livet. Da Oliver bliver låst ude, inviterer Vincent modvilligt naboknægten indenfor, mens han venter på sin mor. Hurtigt øjner Vincent chancen for at få klaret de ubetalte regninger og tilbyder at passe Oliver, mens Maggie er på arbejde. Men Vincent er en meget anderledes babysitter. I stedet for leg, tv og lektiehjælp byder eftermiddagene på gambling, sprut og besøg på den lokale stripbar, hvor Vincents russiske veninde, Daka (Naomi Watts), forsøger at gennemføre sin poledancerutine trods sin gravide mave. Mon ikke Vincent kan lære Oliver en ting eller to om at være ung mand i en barsk verden?

Den 17-årige Chris Parker, der havde glædet sig til en romantisk middag med kæresten. Men hun bliver brændt af og har kun udsigt til en meget kedelig aften som babysitter i en meget stille forstad. Men så ringer veninden Brenda fra rutebilstationen i Chicagos centrum. Hun er bange for nogle lyssky personer - og vil hentes nu! Chris kører resolut mod byen med børnene på slæb. Og så går det løs! Den lille klike bliver viklet ind i de mest utroligt spændende og farlige eventyr med biljagter, morderiske forbrydere, blodtørstige drengebander og superhelten Thor. Det vilde liv i storbyen når sin foreløbige kulmination, da vore venner må klatre op ad en tårnhøj skyskraber i kapløb med tiden. Kan de nå hjem fra deres hemmelige ekspedition, før forældrene kommer tilbage?

Ægteparret Russell tager af sted for at besøge et sygt familiemedlem og efterlader ungerne Miles, Maizy og Tia i hænder på deres uorganiserede onkel Buck. Selvom den trinde onkel er temmelig tosset, overvinder ungerne hurtigt deres begynderskepsis og kommer til at holde meget af Buck, der virkelig gør sit bedste.

Cole er længe oppe og opdager, at hans hotte barnepige er med i en satanisk kult, der vil gøre alt for at få ham til at holde mund.

Vidunderligt! Mor skal på en velfortjent ferie til Australien mens Sue og hendes fire søskende skal være alene hjemme. Nu venter en sommer med pizza og party! Men mor har ansat en gammel dame til at se efter dem. Imidlertid viser den gamle dame sig at være en krydsning mellem Godzilla og Godzillas mormor! Men meget heldigt for Sue of hendes søskende dør den gamle dage allerede efter den første nat! De putter den gamle dame i en kuffert og stiller den udenfor den lokale bedemand med en seddel hvorpå der står: "Indeholder gammel dame som er død af naturlige årsager". Smart, ikk'? Nej, ikke specielt! For inden længe opdager de at kufferten også indeholdt alle pengene, som mor har efterladt dem til sommeren!

Jern-Henriks forældre skal på en rejse, og imens skal deres lille søn bo hos hr. og fru Wilson. Han laver hurtigt en masse postyr og driver hr. Wilson til vanvid, selv om han kun forsøger at være hjælpsom. Men han spænder også ben for en indbrudstyv.

Vi følger pigen Drea, der må tage et babysitterjob, hvor hun skal passe på to børn samtidig med, at hun skal holde styr på sin egen lillebror. Da gruppen går en tur i skoven, falder de over et sødt lille væsen, der er kommet til skade. De beslutter sig for at hjælpe det, men de ved ikke, at dette væsen er et rumvæsen! Og det har nogle meget modbydelige artsfælder! Disse modbydelige Crittere går naturligvis straks i gang med at fortære alle de mennesker, de kan få fat på.

Instruktøren David Gordon Green (Your Highness og Pineapple Express) kaster sig ud i endnu en "sofistikeret" komedie. Denne gang handler historien om Noah Griffith - spillet af den Oscar-nominerede Jonah Hill - en døgenigt uden lige, der bliver overtalt til at babysitte naboens børn. Det går naturligvis meget hurtigt meget galt og ender med at blive en temmelig vild oplevelse for alle parter. De stakkels børn bliver aldrig normale igen!