En kvindes liv vendes på hovedet, da en farlig mand får fat i hendes tabte mobiltelefon og bruger den til at holde øje med alt, hvad hun foretager sig.

Da forfatteren Sam Dalmas rammes af skrivekrampe, er det nærliggende, at han vender hjem fra sit ophold i Italien. Men da han en sommeraften går forbi et kunstgalleri, bliver han vidne til et brutalt mord, som foregår inde bag indgangspartiets glasrude. Som eneste vidne til den forfærdelige handling risikerer han at blive morderens næste offer.

Mens en gruppe unge og håbefulde skuespillere øver på en ny musical baseret på historien om en berygtet massemorder, flygter en psykotisk galning fra et nærliggende sindssygehospital. For at presse mest muligt ud af sin trup låser stykkets instruktør skuespillerne inde på teatret natten over, men desværre låses den morderiske galning inde sammen med dem, og de intetanende artister må snart sande, at galningen har skrevet sit eget bloddryppende manuskript. Inden længe starter kattens leg med musen, og panikken breder sig hastigt - Lad showet begynde!

Den tidligere special forces Oberst, Dale Murphy, har samlet seks fysisk toptrænede og stærkt motiverede deltagere til sit Ultimate Survivor show, der skal optages i en afsides del af West Virginia: Mara, der er producerens veninde og sidste øjebliks deltager, skateboarderen og skørtejægeren Jonesy, Elena, der vil gøre hvad som helst for at blive en stjerne, Nina, der har haft et mildest talt problematisk liv, Jake, hvis football skade fik ham smidt ud af universitetet og den benhårde Armybabe, Amber, der ikke er til drenge ...

Den iskolde lejemorder Joe kommer til Bangkok for at udføre fire jobs. Alt forløber efter planen, indtil Joe bliver forelsket i en lokal pige, og oven i købet bliver venner med en af sine håndlangere. Den slags menneskelige følelser er farlige i Joes branche.