Rebecca er baseret på Daphne du Mauriers roman af samme navn og handler om en ung pige (Joan Fontaine), der bliver gift med den stolte Lord Maxim de Winter (Laurence Olivier) og flytter med ham til godset Manderley. Maxims afdøde kone Rebecca er dog stadig vældig meget til stede på det store gods, og den ny Lady de Winter har sit hyr med især tjenestefolkene, der forgudede Rebecca. Samtidig truer en mørk hemmelighed fra hendes mands fortid med at tilintetgøre dem begge. Filmen er forlængst blevet en klassiker og er et must i enhver seriøs samling.

Gary Cooper vandt en Oscar for sin fremragende præstation i rollen som sherif Will Kane i denne film, mange har kaldt den bedste western nogensinde. På selve dagen for sit bryllup erfarer Kane, at morderen Frank Miller, som Kane fik sat bag lås og slå, kommer til byen med middagstoget for at hævne sig på sheriffen. Ingen i den lille by vover at sætte sig op mod Miller og hans bande, så Kane må ene mand tage kampen op mod forbryderne. Det fører til en af filmhistoriens mest spektakulære skudvekslinger. Firedobbelt Oscar-vinder, 1952, i kategorierne bedste mandlige skuespiller, bedste klipning, bedste filmmusik og bedste sang.

Drabet på præsident Kennedy står stadig som en af det 20. århundredes mest chokerende begivenheder, og den fulde sammenhæng står endnu ikke klart. Kevin Costner spiller juristen Jim Garrison, som begynder at udforske drabet og udvikler en teori om en sammensværgelse, der peger på højrekræfter i det amerikanske samfund som bagmænd for ugerningen.

Sam bliver myrdet for øjnene af sin kæreste og bliver til et spøgelse. Som ånd finder han ud af at mordet blev planlagt af hans bedste ven, der nu prøver at kommer i trusserne på hans lækre kæreste. Det er for meget for selv et spøgelse og sammen med synske Oda planlægger han sin hævn.

Indbyggerne i den lille australske by Kiewarra er afhængige af regn, men har de sidste to år levet i tørke. En dag bukker Luke Hadler, en af de lokale bønder, tilsyneladende under for presset og skyder sin familie og sig selv. Omstændighederne omkring familien Hadlers død viser sig at være mere mystiske end som så. Da politibetjenten Aaron Falk vender tilbage til barndomsbyen for at deltage i begravelsen, drages han ind i efterforskningen. Og i en gammel sag fra fortiden.

Den enlige mor Eva forsøger på bedste vis at få enderne til at nå sammen og det er ikke altid let, når man bor i den mindre pæne del af byen. Og hvad værre er. Hun har ikke råd til de samme sikkerhedsforanstaltninger som byens rige indbyggere. Da hun og datteren Cali bliver overfaldet af maskerede overfaldsmænd, må de flygte ud af deres lejlighed. Her løber de bogstaveligt talt ind i Joe, som noget modvilligt beslutter sig for at hjælpe dem og har sin egen dagsorden for at være ude i de 12 timer, hvor anarki råder i gaderne. Sammen med parret Shane og Liz, der søger ly i Leos pansrede bil, må de nu sammen forsøge at kæmpe sig igennem den årlige udrensning.

Stardate: Det treogtyvende århundrede. De pensionerede Starfleet-officerer James T. Kirk, Montgomery Scott og Pavel Chekov er æresgæster ombord på det nyligt indviede Enterprise-B. Men en prøveflyvning tager en uventet drejning, da rumskibet løber på to fartøjer, som er fanget inde i Nexus - et mystisk energibånd. Under det farefulde redningsforsøg fejes Kaptajn Kirk ud i rummet. Syv årtier senere redder Kaptajn Jean-Luc Picard og besætningen på Enterprise-D en fysiker fra El Auria ved navn Soran. Hvad Picard ikke ved er, at Sorans morderiske planer indbefatter at Enterprise tilintetgøres og millioner mister livet. Nu findes Picards eneste håb for fremtiden inde i Nexus... og hos en legendarisk kaptajn fra fortiden.

Rigmanden Damien Hale er dødssyg af kræft. Han opsøger et mystisk firma, der hævder, at de kan flytte ham over i et sundt legeme, som han kan leve videre i. Efter Hales iscenesatte død 'genopstår' han under navnet Edward, og til at begynde med nyder han sin nye identitet. Men hans krop, som firmaet påstår er kunstigt fremstillet, viser sig at have tilhørt en anden - og snart er Edward en jaget mand.

Ben Garvey er en ung mand, som har haft en hård start på livet. Med ture ind og ud af fængslet og en plettet straffeattest har han med møje og besvær vendt situationen og lever nu et godt liv med sin kone og datter. Da han en dag mister sit job, træder hans bror ind i billedet og får lokket ham til et sidste knæk. Tingene går helt galt, og Ben havner på dødsgangen. Men nogen har taget en beslutning på Bens vegne, og i stedet for at dø vågner han op på et psykiatrisk hospital på landet. Her prøver Ben at finde ud af, hvad der foregår, og at finde en måde at komme hjem til sin familie på.

Katherine Thorn ved ikke, at hendes lille søn dør under fødslen og hendes mand Robert vil gøre alt for at skåne hende fra den forfærdelige nyhed. Han får fat i et andet barn på hospitalet, og Catherine tager drengen til sig i den tro, at det er parrets eget barn. Men noget er helt galt. Da drengens barnepige hænger sig, bliver det klart, at drengen ikke er helt normal. Er han mon personificeringen af Antikrist?

Moderne sociale medier og digital kommunikation danner rammen om denne gyser, der udspiller sig udelukkende på en computerskærm. Pigen Blaire gør sig klar til en omgang Skype-sex med sin kæreste, da tre af hendes venner pludselig dukker op i samtalen. Det viser sig, at dette er 1 års dagen for deres klassekamerat Lauras død. Hun begik selvmord efter at en ydmygende video blev lagt ud på nettet. Dette improviserede møde mellem de fem er dog ikke en tilfældighed. Det viser sig snart, at Lauras ånd har en finger med i spillet. Og hun har nogle modbydelige planer for sine gamle "venner".

Unge Sean kommer i sit livs klemme, da han tilfældigvis kører motor cross på de Hawaii-veje, hvor den berygtede gangster Eddie Kim vælger at myrde en rig advokat! For Eddie har ikke i sinde at lade Sean sladre til politiet og derfor slipper gangsteren hundredevis af giftslanger løs på Seans flugtfly fra Hawaii. Og det er bestemt ikke nemt både at holde et fly i luften og undgå giftslangerne!