En lægeklinik. Doktor Harvey Kelekian pakker ikke tingene ind over for sin klient: "Du har kræft." Patienten er Vivian Bearing, som er ph.d. og underviser ligesom Kelekian. Men hendes område er engelsk poesi fra 1600-tallet.
Den internationalt anerkendte instruktør Louis Malle har taget et tabu - børneprostitution - og med Pretty Baby skabt en smuk film om næstekærlighed. E.J. Bellocq (Keith Carradine) er fotograf i 1917 og besat af de prostituerede i New Orleans' luderdistrikt. Violet (Brooke Shields som 12-årig) er en pige, der fortryller Bellocq med sin nysgerrighed og kokette naivitet. Malles nøgterne behandling af dette kontroversielle emne og fantastiske skuespillerpræstationer over hele linjen (især af Susan Sarandon, der spiller Violets prostituerede mor) gør Pretty Baby til en film for alle seriøse filmfans.
Solaris er et filosofisk foruroligende portræt af menneskets destruktive interaktion med omverdenen. Filmen er en visuel tour de force, der tematisk kredser om kærlighed, bevidsthed, personlig identitet, erindring og ikke mindst forsoning og nostalgi. En fremmed entitet, selvmordstraumer og store filosofiske spørgsmål skaber en foruroligende ubalance, der i samspil med tempoet og filmens lange spilletid tvinger seeren næsten fysisk ind i karakterernes ulidelige mentale trængsler.
Den højtrespekterede dekan Coleman Silk (Anthony Hopkins) mister sit job efter anklager om racistiske udtalelser. Han opsøger forfatteren Zuckerman (Gary Sinise) for at få ham til at skrive historien om den uretfærdige behandling, men langsomt viser det sig, at historien går meget længere tilbage og er langt mere kompleks, end man umiddelbart skulle tro...