Dr. Sayer overtager en afdeling for stærkt katatoniske patienter på et psykiatisk hospital. Her afprøver han stoffet L-DOPA på patienten Lowe, der langsomt kommer ud af sin skal af indesluttet tavshed og begynder at opleve livet på ny. Desværre har stoffet stærke bivirkninger.

Den 14. april, 1912, kort før midnat, ramte skibet, der ikke kunne synke, Titanic, et isbjerg. På mindre end tre timer var det sunket til bunds på havet og havde taget 1500 ud af 2200 passagerer med sig. A Night to Remember skildrer skibets sidste timer i en uforglemmelig filmatisering af Walter Lords bog af samme navn.

Filmkunstens første superstjerne Charles Chaplin vokser op i England i fattige kår, men som 24-årig bliver han engageret til Hollywood, hvor han hurtigt bliver en berømthed. Filmen følger Chaplin's karriere gennem århundredet, den politiske forfølgelse og hans mange ægteskaber med ganske unge kvinder.

I 1970'ernes California opstod en ny og spændende dille, som bredte sig til alverdens unge. Lords of Dogtown fokuserer på en gruppe drenge fra Santa Monicas slum, som vokser op med et skateboard under fødderne og ender med at blive berømte under navnet The Z-Boys. Deres træning foregår i begyndelsen i tomme swimming pools i velhavende forstadshjem, som de erobrer, når ejerne er ude.

En opløftende historie om Sean Porter, som er tilsynsværge på et ungdomsfængsel og sætter et amerikansk fodboldhold sammen af den brogede gruppe unge indsatte, der har været ude i hård kriminalitet, men nu gennem sporten lærer om selvrespekt og ansvar for deres omverden.

I 1995 lykkes det for to gode venner at narre hele verden. På en tur til Ohio for at lede efter Elvis-memorabilia rager Ray og Gary uklar med et mafiamedlem. Deres eneste udvej er at genskabe en hjemmevideo, der viser en obduktion af et rumvæsen. Med hjælp fra deres venner - en mannequin-fremstiller, en bedemand, en slagter og en kebabbutiksejer - lykkes det for dem at narre mafiamanden. Men hvad de ikke har regnet med er at den internationale presse får nys om historien...

En fredelig beboer fra Mars, Martian (Christopher Lloyd), lander med et brag på Jorden og havner midt i hverdagen hos tv-reporteren Tim (Jeff Daniels). Marsbeboeren benytter hele sin magiske kraft for at prøve at skjule sin identitet og vende tilbage til sin planet så hurtigt som muligt. Tim vil i begyndelsen afsløre den venligsindede marsmand, der har fået navnet onkel Martin, men ombestemmer sig og hjælper ham i stedet. Men hvordan kan Jim få onkel Martin sikkert hjem til Mars, inden nogen opdager deres hemmelighed? Med helt specielle tricks lykkes det at få genoprettet onkel Martins helt overnaturlige kræfter. Desuden bliver hans uundværlige og fuldstændig fjollede rumdragt Zoot igen vakt til live.

Han er den heldige udvalgte fra en planet kun befolket af mænd, der bliver sendt til Jorden for at parre sig med en kvinde. Den forberedende træning har dog sine mangler, da de eneste våben, han får til hjælp, er håbløse score-replikker som “Undskyld, må jeg få din autograf? Du er da Miss America, ikk’?” og så en række rosende ord om kvinders sko, lugt og hår, der straks bliver fulgt af tilbud om seksuelt samvær. Som om, det ikke var nok til at dødsdømme missionen, så har hans påklistrede kunstige penis den skavank, at den brummer, når han bliver ophidset. Men på vores planet er der masser af desperate kvinder, og Annette Bening er trods ulemperne snart med på idéen. Men som det ofte går i denne type alien-film, varer det ikke længe, før den aparte fremmede lærer at forstå menneskene og endda lærer menneskene bedre at forstå sig selv.

En flok aliens invaderer jorden med det endelige herredømme for øje. Magtovertagelsen skal blandt andet ske ved at vække de døde til live, hvilket de fremmede er i stand til uden problemer.