Klubbokseren Rocky fra Philadelphia har ikke videre succes. Men skæbnen vil, at verdensmesteren i sværvægt Apollo Creed udvælger ham som sin næste modstander. For Creed er kampen endnu en opvisningskamp - men for Rocky er det måske hans livs chance. Mens han forbereder sig under kyndig opsyn af sin træner, kærester han med Adrian, en ung genert kvinde, som finder den følsomme side under hans hårde facade. Deres kærlighed blomstrer, og som kampen nærmer sig, styrkes Rocky i troen på, at han kan stå distancen mod den hårde modstander...

Depressionen har lagt sin tunge skygge over hele USA. For den håbefulde bokser Jim Braddock ligger tilværelsen yderligere i ruiner, fordi en skade har ødelagt hans karriere. Han mister sin licens til at bokse professionelt og må forsørge sin kone og sine tre børn som daglejer på havnen. Hans gamle manager Joe Gould får ondt af ham og skaffer ham en sidste kamp og det er en chance, Braddock ikke kan lade gå fra sig. Ikke blot holder han ud mod favoritten – det lykkes ham at vinde.

Den sande historie om bokseren Rubin ”Hurricane” Carter, der blev idømt tre domme på livstid for at have myrdet tre mennesker. I fængslet begynder han at skrive en selvbiografisk bog, der bliver indledningen til hans kamp for at blive en fri. Carter trækker sig mere og mere tilbage, da han kommer bag tremmer; publiceringen af hans bog, The Sixteenth Round, får ham ikke tilbage til verden udenfor. Han finder Indre fred ved at undgå den offentlige interesse omkring hans sag.

Efter klubbokseren Rocky Balboas sejr over Apollo Creed, mødes han overalt af kravet om en revanchekamp. Men Rocky plages af sine kvæstelser, og er fast besluttet på at trække sig tilbage. Han koncentrerer sig i stedet om sit forhold til Adrian. De gifter sig, og han gør sit bedste for at slå sig ned som familie menneske. Men i sit forsøg på at skabe et nyt liv, opdager Rocky, at han ikke kan flygte fra sin rigtige identitet. Ringen kalder endnu en gang, og "Den Italienske Hingst" må forberede sig på sit livs kamp...

Ingemar bor sammen med sin bror og sin syge mor. Han har ret hårdt lige nu, men ikke så hård som Laika, hunden der er sendt ud i rummet. Ingemar er sendt på landet for at tilbringe sommeren med sin mormor. Der møder han en række personer, der forsøger at ændre ham.

Rocky må se sin gamle ven Apollo Creed slået til døde i en hård kamp mod en hensynsløs russisk bokser. Rocky bebrejder sig selv det skete, da han undlod at smide håndklædet i ringen i tide. Optændt af russerens arrogance arrangerer Rocky en kamp mod Ivan Drago, men må acceptere, at matchen skal afvikles i modstanderens hjemland.

Den tidligere mesterbokser Rocky Balboa (Sylvester Stallone) lever et stille liv og driver en lille restaurant, da han bliver tilbudt en showkamp mod den nuværende sværvægtsmester Mason 'The Line' Dixon. Selvom Rocky er gået på pension, er han forsat med at bokse på amatørniveau, og da han længes mod fortidens berømmelse og sejre, siger han ja til kampen. Han tager udfordringen meget seriøst og begynder et intensivt træningsprogram. En gammel mesterbokser kan da umuligt være nogen værdig modstander for nutidens mester - eller kan han? Den sjette film, hvor Stallone spiller den stædige bokser Rocky Balboa. Stallone har også selv skrevet og instrueret filmen, der fik hele fem stjerner i BT.

Rocky Balboa nyder sin rigdom og sin status som bokseverdensmester og gør, hvad kan, for at bevare begge dele ved kun at stille op mod lette modstandere. Men så dukker den arrogante Clubber op, Rocky taber, og snart synes han på vej ud i glemslen. Kun hans gamle ven og tidligere verdensmester Apollo Creed tror stadig på ham og hjælper med at bringe Rocky tilbage i topform.

Syv krigere påtager sig at beskytte befolkningen mod en grusom general, der vil overtage byen. I Kina har regeringen indført en lov mod krigskunst, og en grådig general ser det som en mulighed for at kunne plyndre landsbyer i regeringens navn. Syv krigere får til opgave at forsvare den sidste bastion – en landsby, der har lang tradition for udøvelse af krigskunst.

Efter at Rocky er vendt hjem fra sin seneste triumf, opdager han, at alle hans penge er tabt af hans skruppelløse finansrådgiver. For at gøre det hele værre tvinger en kampskade Rocky til at stoppe karrieren. Så Rocky, hans kone Adrian og sønnen Rocky jr. flytter til en billig lejlighed. Der må Rocky prøve at løsne op for den vrede hans søn går rundt med. En bitterhed der vokser, da Rocky begynder at træne en ung talentfuld bokser Tommy Gunn, som hurtigt bliver landskendt. Men Tommy vender sig mod sin læremester - og Rocky bliver snart klar over, at han er nødt til at kæmpe endnu en gang...