Cady Heron skal starte i high school. Det er måske meget normalt, men Cady har aldrig gået i skole før. Hun er vokset op i den afrikanske bush, sammen med sine forældre som er zoologer og familien er netop vendt hjem til USA. Cady tror hun ved alt om jungleloven og "den stærkeste overlever". Men virkeligheden i high school får Afrikas jungle til at ligne det rene badeland. I skolen står den daglige rutine på psykologisk krigsførsel, uskrevne sociale regler, løgn og dobbeltspil. Cady gør hvad hun kan for at falde til. Ved et tilfælde bliver hun en del af skolens ledende pigeklike som styrer skolen med hård hånd. Cady er populær og øverst i skolens fødekæde, men kan pludselig ikke kende sig selv mere. Det er på tide hun finder livets sande værdier.

Will er ved at blive skilt, da hans tiårige datter Maya begynder at udspørge ham om hans liv, før han blev gift. Maya vil vide alt om, hvordan hendes far og mor mødtes og forelskede sig. Så Will begynder at fortælle hende om de tre vigtigste kvinder i sit liv. Men han laver om på deres navne, så Maya først til allersidst finder ud af, hvem af de tre kvinder, der er hendes mor.

Følg de to dragejægere Gwizdo og Lian-Chus kamp i en verden beboet af grufulde drager. Den mest grusomme af dem alle - ‘Verdensslugeren’ - er dukket op og er begyndt at æde jorden. Dragejægerne får deres livs chance, fordi den rige Lord Arnolds niece, Sara, er overbevist om, at de er sande helte. Lord Arnold hyrer dem derfor til at nedkæmpe ‘Verdenslugeren,’ og med udsigt til masser af guld og grønne skove begiver de to dragejægere ledsaget af Sara sig ud på deres livs farligste, vildeste og mest fantastiske eventyr.

På en varm sommerdag får sheriffen i en mindre by et alarmopkald: En lille dreng savnes. Da han efter nogle timers eftersøgning finder en dreng, der passer til signalementet, tager han ham med sig i sin bil, og han bliver hurtigt klar over, at der ikke er tale om nogen helt almindelig lille fyr. Knægten påstår nemlig, at han bor i nærheden af Mælkevejen, og der sker hele tiden de mærkeligste ting omkring ham. Sheriffen, der nok er kendt for at kunne slå en proper næve, er faktisk en stor børneven, men han kan alligevel ikke vente med at få sin gæst ud af huset. Der er imidlertid andre, der gerne vil have fingre i den mystiske dreng, og det hele udvikler sig snart til en nervepirrende kidnapningsaffære, hvor både sheriffen og drengen må vise, hvilket stof de er gjort af.

De var blevet advaret... Netop som man troede, at det nu var sikkert at vende tilbage til lejren, kommer der nu endnu mere hjertebankende terror. 5 år efter det frygtelige blodbad på Camp Crystal Lake er alt, hvad der er tilbage, legenden om Jason Voorhees og hans forrykte mor, som myrdede 7 lejrledere. På en sommerlejr i nærheden tager de nye ledere sig ikke af advarslerne om at holde sig væk fra det berygtede sted. Sorgløse gennem strejfer de unge området uden at fornemme den uheldsvangre fare, der lurer. En efter en bliver de angrebet og brutalt myrdet.

I dette drama med manuskript af Michael Cunningham (The Hours) mødes flere af nutidens største skuespillere. En aldrende kvinde fortæller på sin dødsseng sine to døtre om en passioneret weekend, da hun som ung kvinde møder sit livs kærlighed. En historie om hvordan skæbnen former vores liv og den tidløse passion, der har eksisteret som en hemmelighed. Filmen er baseret på den kritikeroste roman af forfatteren Susan Minot.