Den romantiske komedie 'The Big Sick' er baseret på en sand historie om vanskelig kærlighed mellem forskellige nationaliteter. Pakistanske Kumail laver stand-up på en bar i Chicago, da han møder den hvide, amerikanske Emily. Hvad der starter med et engangsknald, udvikler sig hurtigt til noget mere. Kumails forældre ønsker dog, at han skal følge sine kulturelle rødder og lade sig indgå i et arrangeret ægteskab med en pakistansk kvinde. Da Emily bliver meget syg og må lægges i koma, møder Kumail forældrene på hospitalet for første gang, og de ser bestemt heller ikke ham som den perfekte svigersøn.

Canadieren Margaret står over for at blive udvist til sit hjemland fra USA, hvor hun bor og arbejder. For at få lov til at blive i USA erklærer hun, at hun er forlovet med sin hårdt prøvede assistent, Andrew. Margaret har været på nakken af Andrew i årevis. Alligevel går han med på legen - men ikke uden betingelser.

Jussi Ketola, finsk amerikaner, vender tilbage til et politisk uroligt Finland, efter Den Store Depression har gjort det svært at overleve i USA. En sommernat i 1930 bortfører nationalistiske bøller Jussi fra hans hjem. Forslået bliver han tvunget til at gå Den Evige Vej mod et fremmed og tiltagende grusomt sovjet-Rusland. Med Sidse Babett-Knudsen.

En ung politikvinde bliver forflyttet til en lille kystby. Her møder hun en sky teenagepige, der bliver mobbet af de andre børn og mishandlet af sin stedfar. Da politikvinden griber ind over for stedfaderen, knytter den unge pige sig til hende. Det bliver starten på et venskab, der langt fra bliver ukompliceret.

I 1996 slog skuespilleren Stanley Tucci sig sammen med kollegaen Campbell Scott for at instruere sin første spillefilm. Resultatet blev denne historie om brødrene Primo (Tony Shalhoub) og Secondo (Tucci), der driver en lille italiensk restaurant i ægte italiensk stil. Desværre har de ingen kunder, så for at redde stedet satser de alt på en enkelt aften, hvor de serverer et storslået måltid for nogle udvalgte gæster.