Året er 1983, og 17-årige Elio bruger sommerferien i familiens norditalienske villa på at læse og flirte med veninden Marzia. Da den 24-årige amerikanske praktikant Oliver ankommer for at hjælpe Elio's far, en anerkendt professor, spirer ukendte og stærke følelser frem mellem den uskyldige Elio og den charmerende Oliver. Med Oscar-belønnet manuskript af James Ivory.

To småkriminelle unge fyre er opsatte på at slippe ud af slummen i Mexico City. Men deres håb om en stor gevinst får dem involveret i en risikabel plan.

Ferris Bueller. Større end selve livet. han er velsignet med en magisk fornemmelse for at finde på ting ved et lykketræf. Han er et godt eksempel for dem der tager sig selv for seriøst. En fyr som forstår at værdsætte en god fridag. En forårsdag i slutningen af Ferris sidste år på skolen giver Ferris efter for sin overvældende trang til at pjække fra skole og tage i byen i Chicago sammen med sin kæreste og sin bedste ven. De tager ud for at se byen, opleve en dag i frihed og vise at man med lidt snilde, mod og en rød Ferrari kan man nyde livet, selvom man kun er 17 år.

Det er 1973 og den 15-årige William er fuldstændig besat af den fede rockmusik. Hans begejstring for musikken får bladet Rolling Stone til at bede han om a lave et interview med de nye, kommende stjerner i bandet Stillwater. På trods af sin mors bekymrede indsigelser tager William med bandet på tour og kommer nu helt ind i bandets inderste cirkler. Snart mister han objektiviteten og evnen til at fortælle den sande historie...

Cady Heron skal starte i high school. Det er måske meget normalt, men Cady har aldrig gået i skole før. Hun er vokset op i den afrikanske bush, sammen med sine forældre som er zoologer og familien er netop vendt hjem til USA. Cady tror hun ved alt om jungleloven og "den stærkeste overlever". Men virkeligheden i high school får Afrikas jungle til at ligne det rene badeland. I skolen står den daglige rutine på psykologisk krigsførsel, uskrevne sociale regler, løgn og dobbeltspil. Cady gør hvad hun kan for at falde til. Ved et tilfælde bliver hun en del af skolens ledende pigeklike som styrer skolen med hård hånd. Cady er populær og øverst i skolens fødekæde, men kan pludselig ikke kende sig selv mere. Det er på tide hun finder livets sande værdier.

I Los Angeles i 1973 falder den 15-årige Gary pladask for den nogle-og-tyveårige Alana. Utroligt nok lykkes det ham at få en date med den noget ældre unge kvinde. Men Alana ser ham mere som en slags lillebror - også da Gary begynder at sælge vandsenge og bliver Alana's chef. Gary er også garanti for sjov i gaden, og han og Alana havner i det ene skæve eventyr efter det andet.

Tracy er 13 og dermed trådt ind teenagernes verden? med alt hvad det indebærer af usikkerhed og forvirring. Hun bor sammen med sin lillebror Mason og sin mor Melanie, som driver en beskeden frisørforretning derhjemme i stuen. Da Tracy gør sin entré i heksekedlen på junior high school, møder hun den hippe, magtfulde Evie Zamora, som er omsværmet og beundret af alle. Snart har Tracy vinket farvel til rottehaler, plys bamser og barbiedukker for at indynde sig hos Evie og i det hele taget leve op til de forventninger, der stilles i miljøet, med alt hvad det medfører: miniaturetoppe, bart maveskind i jeans med lav talje, makeup, piercing, smårapseri, sex, sprut og hårde stoffer.

Søstrene Jane og Roxy er hinandens modsætninger. Jane er meget fornuftig og ordentlig, mens Roxy er impulsiv og sjusket. Da Jane er på vej til et afgørende collegeinterview, er hun fuld af forhåbninger om at hun kan begynde på den skole, hun altid har drømt om. Men før hun når så langt kommer hendes søster ved en fejl til at udsætte hende for den ene ulyksagelige hændelse efter den anden, og Jane risikerer at alt hun har drømt om bliver ødelagt.

Historien foregår i Stockholm 2021 og fokuserer på kærlighedshistorien mellem Elisabeth og John-John. De to unge mennesker er vokset op i den samme by, men deres liv kunne ikke være mere forskellige, hverken økonomisk, socialt eller kulturelt. Lige indtil den dag, hvor de starter i samme klasse på gymnasiet.

Mary Elizabeth Cep har styr på livet, lige indtil hendes forældre beslutter at flytte fra super-cool New York til en total super-uncool forstad i New Jersey. Men Mary lader sig ikke slå ud, og beslutter i stedet at erklære åben krig mod den populære Carla, for at blive sin nye skoles mest populære pige. Det bliver lidt sværere end hun først havde regnet med.

Søde, pæne Anne Hathaway (Princess Diaries) forsøger at lægge sit polerede Disney-image bag sig ved at smide tøjet og springe på et par latino bandemedlemmer. Historien følger to piger, der dropper det pæne forstadsliv til fordel for L.A.'s gangsterinficerede undergrund og må sande, at her kan selv de mest uskyldige handlinger få katastrofale konsekvenser.