Robert Altman væver et tæppe af historier og skæbner sammen, som alle handler om mislykkede menneskelige relationer og parforhold. Mens solen skinner over det californiske landskab, følger kameraet en pigeglad betjent og hans masochistiske kone, en helikopterpilot, der søger en usædvanlig hævn over sin ekskone, et ægtepar, hvis liv bryder sammen, da deres søn bliver dræbt i trafikken, en mand, der er træt af at høre sin kone snakke sex i telefonen, m.m.

I og omkring Seattles blomstrende musikmiljø prøver en gruppe unge i tyverne at definere sig selv og få styr på livet.

Vi er tilbage i Baltimore i 1963, da der fandtes 'tin men' - blikpladesælgere. To af slagsen, begge lidt flossede i kanten, støder sammen i et mindre biluheld, som pga. deres voldsomme temperamenter udvikler sig til en sand vendetta mod hinandens stolthed - deres Cadillacer. Som en del af hævnen beslutter Tilley sig til at forføre Babowskys forsømte kone, og resultaterne af dette fremkalder både tårer og latter.

Nu er Mighty Ducks tilbage, og Bombay får chancen for at træne dem til en stor international ishockeyturnering, Junior Goodwill Games. Bombay samler holdet og henter forstærkning i form af nye spillere fra hele USA, blandt andre en kunstskøjteløber, der gør modstanderne helt rundtossede med sit skøjteløb. Der er også kommet en ny målmand - en pige med verdens hurtigste gribehandske, og en tredje kan score ude fra midtbanen med sit såkaldte "Nuckel-puck" slag. Men i turneringen er det ikke bare andre ishockeyhold, de skal besejre. Mighty Ducks får nemlig så meget opmærksomhed, at holdet bliver mere og mere interesserede i alle de reklamepenge, de kan tjene, og pludselig har de glemt, hvad ishockey egentlig handler om: at spille sammen og ha' det sjovt!

Da Charlie og Jeff bliver fyret fra deres job, må de også tage deres børn ud af den eksklusive børnehave Chapman Academy, og starte som hjemmegående husfædre. De får dog hurtigt lavet en god forretning ud af børnepasningen, og bliver dermed konfronteret med Mrs. Harridan fra Chapman Academy, der har et helt andet syn på børnopdragelse.

Collegestudenten Alex Stillman er en selvsikker lykkejæger der drømmer om at blive medlem af pokerverdenens elite hvor milionerne venter. En dag får Tommy Vinson, en pokerlegende der har trukket sig tilbage, øjnene op for Alex. Tommy bestemmer sig for at sponsorere Alex, men kun hvis nybegynderen kan lære sig at holde følelserne i skak og spille klogt. Men med drømmene om rigdom inden for rækkevide er det lettere sagt end gjort...

Asterix og Obelix tager til Olympia i forsøget på at hjælpe deres ven Romantix med at vinde De Olympiske Lege. Den unge galler Romantix er stormende forelsket i prinsesse Irina, men Irina skal mod sin vilje giftes med Cæsars søn Brutus. I forsøget på at redde sig ud af giftermålet udfordrer hun Brutus og Romantix. Den, der vinder De Olympiske Lege, får lov til at gifte sig med hende. Nu får Romantix for alvor brug for hjælp, men heldigvis springer vennerne Asterix og Obelix til med en hel masse trylledrik i bagagen. Det bliver en spændende og farefuld kamp om sejren, for Brutus har også et par tricks i ærmet, og han vil gøre alt for at vinde prinsessen og tage magten fra sin far Julius Cæsar.

To venner, den ene er rig, den anden fattig, bygger en båd sammen – men deres projekt og venskab bliver udfordret af deres interesse for den samme kvinde.