I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse - også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn i et uvist antal år.

Phil Conners (Bill Murray) er en mavesur tv-vejr-mand, der hvert år (meget mod sin vilje) bliver sendt til den lille flække, Punxsutawney. Her skal han interviewe byens eneste landskendte "person" – et murmeldyr, der efter sigende kan fortælle, om foråret er på vej, eller om vinteren fortsætter. Og Phil hader det. Han hader alt, der har noget med byen at gøre, og vil allerhelst væk derfra med det samme. Men da Phil vågner op på hotellet næste morgen, er det den samme dag som i går(?) Og sådan fortsætter det, dag efter dag – med den samme dag. Det har jo nogle fordele, for der er jo ingen "i morgen", og Phil kan gøre, hvad der passer ham uden at stå til ansvar for nogen dagen efter.

The Rocky Horror Picture Show er et enestående fænomen, og det er velfortjent at kalde den verdens største kultfilm. Filmen er et perfekt miks af en vanvittig handling, fortalt på en vanvittig måde og tilsat nogle vanvittigt gode sange af Richard O’Brien, der sammen med de medbragte kolonialvarer udgør en underskøn og meget aparte filmoplevelse.

Sam Foster (Ewan McGregor) er en psykiater fra New York, der ofte behandler folk med selvmordstanker. Hans nyeste patient giver ham dog problemer. Henry (Ryan Gosling) påstår, at han har myrdet sine forældre, og derfor agter han at begå selvmord om tre dage. Sam begynder at kigge nærmere på Henrys baggrund for at kunne hjælpe ham gennem krisen, men efterforskningen bringer ham ud, hvor han ikke kan bunde. Det er som om virkeligheden langsomt glider fra ham, og snart kan Sam ikke gennemskue, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er...

En efterforsker, der søger årsagen til en flykatastrofe, opdager involveringen af ​​en organisation af tidsrejsende fra en fremtidig uopretteligt forurenet Jord, som søger at forynge menneskeheden fra dem, der er ved at dø i fortiden. Baseret på en roman af John Varley.