James Stewart har hovedrollen og spiller sammen med Farley Granger og John Dall i denne stærktladede gyser, der er inspireret af virkelighedens Leopold-Loeb mordsag. Granger og Dall giver fængslende skildringer af to venner, der kvæler en klassekammerat ud fra en intellektuel hypotese - og derefter holder en fest for offerets familie og venner med liget proppet ned i en kuffert, som de bruger som anretterbord. Da morderne begynder at tale om muligheden for at udføre det "perfekte mord", bliver deres tidligere lærer (Stewart) mere og mere mistænksom. Før natten er omme, vil professoren opdage, hvor brutalt hans studerende har omdannet hans akademiske teorier til skrækindjagende realitet i denne film, hvor Hitchock har begivet sig ind i det makabre på en højst fascinerende måde.
Gilbert Grape bor i en lille amerikansk flække, som hedder Endora. "At bo dér, er som at danse uden musik", siger Gilbert. Han føler, at livet passerer forbi, fordi han bliver nødt til at tage sig af sin retarderede bror. Men en dag kommer Becky, til Endora. Det får Gilbert på helt andre tanker!
I en lille sydstatsby er tre borgerretsaktivister blevet dræbt, men det er ikke nemt for FBI-agenterne Anderson og Ward at trænge til bunds i sagen, som Ku Klux Klan er indblandet i - for de sorte tør ikke, de hvide vil ikke.
På plejehjemmet fortæller den aldrende Ninny sin buttede niece historien om Idgie og Ruth. De to veninder kommer sammen til at drive Whistle Stop Cafe, hvor man altid kan få stegte grønne tomater og stegeben med barbecue-sauce. De to veninder har ufortrødent kæmpet mod de ting, der har gjort livet svært - bl.a. en voldelig ægtemand og ku-klux-klan.
Skyldig? Uskyldig? Det er ikke op til den dynamiske Chicago-advokat Martin Vail at afgøre. Hans opgave er forsvarerens - især hvis sagen bringer hans navn i overskrifterne og fremmer hans karriere. Da Vail hører at en fattig alterdreng anklages for mordet på den lokale ærkebiskop, snupper han sagen, ivrig efter at være i mediernes søgelys, men lidet vidende om at han dermed blotter en rotterede af korruption, sætter ham op mod en anklager som også er hans tidligere kæreste, samt sætter al hans dygtighed, dømmekraft - ja endog hans vilje til at vinde for enhver pris - på prøve.
Den indadvendte Jules og den erfarne Jim bliver bedste venner i mellemkrigstiden, hvor de begge forelsker sig i den overjordisk skønne Catherine. Jim lader galant Jules gifte sig med Catherine, men den lidenskabelige Catherine trives med usikkerheden og med flere tilbedere, så de tre indleder et trekantdrama, hvor generøsiteten bliver forudsætning for såvel venskab som kærlighed.
Andrew Braddock skyller i land på en tropisk ø et sted i Stillehavet. Braddock bliver tilset af lægen Moreau, der virker venlig nok, men naturligvis gemmer han på en grusom hemmelighed. Omkring på øen findes en masse mærkelige væsner, og da Braddock graver i sagen, går det op for ham, at der er tale om Moreaus mere eller mindre heldige eksperimenter.
1815: To unge brødre, Tomas og Gregory, er under oplæring som munke i Damascus-ordenen, et kloster i Stillehavsområdet. Ansporet af nysgerrighed går de ind i et hemmeligt rum i klosteret og kommer til at slippe to dæmoner løs på Jorden. Gregory bliver dødeligt såret, og de to dæmoner Munkar og Nakir flygter ind i fremtiden gennem Tidens Hjul. Sørgende og tynget af skyldfølelse følger Tomas efter dem til 2002, og med sig har han St. Nicademus' daggert, som er det eneste våben, der kan fjerne dæmonerne fra Jordens overflade. Mens ligene hober sig op, arbejder kriminalbetjentene Rachel Dressler og hendes makker Morgan Rand på sagen - og Tomas er deres hoved mistænkte.