Den succesfulde filminstruktør Salvatore Di Vita får besked fra sin hjemby om, at Alfredo er død - en besked, der vækker minder. Salvatore ser biografen Paradiso for sig, hvor maskinisten Alfredo herskede i ensom majestæt. Da Alfredo blev blind under en brand, overtog Salvatore hans arbejde, og et dybt venskab voksede frem imellem dem. Paradiso blev lukket, og Salvatore flyttede fra hjembyen og lovede aldrig mere at vende tilbage. Salvatore trodser nu sit løfte og vender hjem til Alfredos begravelse.

Moses Pray er en plattenslager. Men ikke mere, end at han godt kan se ligheden mellem sig selv og den ni-årige Addie, der står tilbage, da Moses' tidligere flamme bliver begravet. Er hun hans datter? Vi ved det ikke, men Moses indvilliger dog i at bringe hende over statsgrænsen til en tante i Missouri.

Da den sociopatiske Tom Ripley igennem sit arbejde som videresælger af amerikansk kunst i Berlin bliver ven med kuratoren Jonathan Zimmermann, opdager han, at Jonathan lider af en uhelbredelig blodsygdom. Han tager ikke synderlig notits af det, men da han en dag af en lyssky ven bliver presset til at finde en ikke-professionel lejemorder til at udføre et mord, falder hans tanker hurtigt på den dødsyge Jonathan, der ikke har noget at miste.

De to venner, Wally og Dave, er hver især en mindre katastrofe, men sammen er de ubeskrivelige. Wally er blind og Dave er døv. Da der sker et mord lige for næsen af dem, er de de eneste vidner. Problemet er, at Wally ikke så det, og Dave ikke hørte det, og pludselig er de begge eftersøgt for det! Mistænkt af politiet og forfulgt af de virkelige mordere beslutter de to venner at tage sagen i egne hænder. De er muligvis "sanseløse", men de er bestemt ikke dumme.

Se Disneys dobbelt Oscar©-nominerede* Klassiker om Peter og Dragen. Et musikalsk eventyr med masser af gode grin, hvor tegnede figurer og rigtige skuespillere forenes i en varm fortælling om venskab. Den forældreløse dreng Peter har kun ‚n rigtig ven, nemlig den frække men rare drage Elliot, der kan gøre sig usynlig når det behøves. Da Peter en dag stikker af fra sine onde plejeforældre, tager Elliot selvfølgelig med. Efter et forvirrende besøg i byen Passamaquoddy, havner de hos den venlige fyrmester Nora, der tager sig af Peter og tilbyder ham et nyt hjem hos dem. Men hun aner ikke, at hans bedste ven er en usynlig drage.

I en hylende tropeorkan bliver Robinson Crusoes skib smadret til pindebrænde. Som eneste overlevende kaster bølgerne ham op på stranden på en lille øde ø. Her starter hans overlevelseskamp for alvor. Junglen, ensomheden og den evige kamp for føde er lige ved at knække ham. Men endelig bliver hans bønner hørt. Øen får besøg af andre mennesker. Kannibaler. Det lykkes for Robinson Crusoe at skræmme kannibalerne væk fra øen og redde deres fange fra den pinefulde, rituelle død. Fredag, som Crusoe døber den unge mand, kommer fra en nærliggende ø. Langsomt bliver de to mænd fortrolige og opbygger et solidt venskab. Men kannibalerne har ikke glemt ydmygelsen. I stort tal vender de tilbage for at få hævn.

Det er ingen tvivl om, at den meget veklædte, men også noget ukoordinerede Dave Ming Chang (Eddie Murphy) adskiller sig markant fra den øvrige befolkning i New York City. Men det er heller ikke så mærkeligt, for han er i virkeligheden ikke et menneske, men et rumskib fra en fjern verden, der er på jorden for at redde sin egen verden. Inde i Daves hoved arbejder rumskibets mikro mandskab desperat for at koordinere deres gigantiske fartøjs bevægelser, tale og udtryk - hvilket desværre ikke altid lykkes helt efter planen...