Den livsglade familien Ekdahl fejrer en forrygende jul med forældre, bedsteforældre, muntre onkler og tanter og ikke mindst familiens mindste, Fanny og Alexander. Men snart oplever familien en stor sorg, som samtidig får afgørende indflydelse på Fanny og Alexander's fremtid.
Den nærige og hjerteløse Ebenezer Scrooge, bryder sig ikke om mennesker. Specielt ikke glade, venlige og fattige mennesker. For slet ikke at tale om julen! Tiden fuld af varme tanker, glæde og venskab… sådan noget humbug! Men julenat hjemsøges den onde Scrooge af ånder. Først kommer den forgangne juls ånd, og tager ham med til hans fortid. Senere dukker den nuværende juls ånd op, og viser Scrooge ting, der får hans hårde hjerte til at blive blødt. Spørgsmålet er, om Scrooge kan og vil ændre sig, og hvad vil han vinde ved at være sød? Svaret får han da han møder den kommende juls ånd.
Den gode Sherlock Holmes har en hjerne ud over det sædvanlige, men holder sig heller ikke tilbage for en god gammeldags nævekamp. Sammen med sin gode ven, dr. Watson, optrevler den berømte detektiv en skummel plan, der truer med at bringe hele landet i knæ. Lord Blackwood er den væmmelige skurk, mens den dekorative Irene Adler, som altid, gør sit for at distrahere Holmes.
Tidligere tiders succes er fortid for de gæve genfærdsjægere. Heldigvis tiltrækker Venkmans ekskæreste, Dana, sig atter en gang underverdenens opmærksomhed. Under hendes restaurering af et gammelt maleri bliver den onde Vigo vagt til live. Og snart vrimler det med monstre i byens gadet, og borgerne har igen brug for de navnkundige Ghostbusters.
Spøgelsesdoktoren James Harvey og hans datter Kat ankommer til det gamle hjemsøgte slot Whipstaff Manor. Den griske ejer Carrigan Crittendon, har hyret Dr Harvey til at fordrive slottes usynlige beboere: et venligt men ensomt spøgelse, Casper, hvis eneste ønske er at få en ven, og hans skandaløse onkler Stretch, Stinkie og Fatso (“Spøgelsestrioen”). Hvis planen lykkes, vil Carrigan og Dibs kunne få fingre i slottets sagnomspundne skat. I mellemtiden bliver Casper og Kat gode venner, men Spøgelsestrioen accepterer ikke “kød og blod” i deres hus…
Annabelle er navnet på en sjælden, gammel dukke i bryllupskjole, som John Form forærer til sin gravide kone, Mia. En nat invaderes John og Mias hus af en satanisk kult, som overfalder parret. Deres indtrængen vækker uhyggelige, okkulte kræfter i det hvidklædte dukkebarn.
Mars, 2025. Politiassistent Ballard skal transportere den højkriminelle Desolation Williams til hovedstaden på Mars, hvor 640.000 mennesker bor og arbejder. Planeten har store naturlige rigdomme, men også ruiner fra en civilisation af krigeriske marsmænd, hvis ånder er i gang med at ødelægge alle planetens nuværende beboere. Ballard erfarer snart, at de eneste overlevende er Williams og andre kriminelle fra et afsidesliggende fængsel. Kun ved at samarbejde kan de overleve.