I 1916 tvinges den franske oberst Dax til at sende sit regiment i kamp for at erobre det tysk besatte Ant Hill. Et angreb, der er umuligt og medfører store tab og afslører korruption og magtmisbrug hos de øverstbefalende.

En gruppe franske soldater med forskellig baggrund havner under 1. verdenskrig som tysk bevogtede krigsfanger. Selvom de blive behandlet relativt pænt, emmer ønsket om flugt og frihed. I ventetiden kan de ligeså godt forsøge at få det bedste ud af det, og humøret holdes højt med gags, vaudevilles og glimt i øjet.

Drabet på præsident Kennedy står stadig som en af det 20. århundredes mest chokerende begivenheder, og den fulde sammenhæng står endnu ikke klart. Kevin Costner spiller juristen Jim Garrison, som begynder at udforske drabet og udvikler en teori om en sammensværgelse, der peger på højrekræfter i det amerikanske samfund som bagmænd for ugerningen.

I 1961 drager Sovjetunionens første atomubåd ud på sin jomfrurejse. Men båden er blevet søsat, før den er 100 procent sejlklar, og undervejs begynder en af atomreaktorerne at svigte. Ubådens to ledende officerer er ikke enige om, hvad de skal stille op, men én ting står klart: Hvis reaktoren eksploderer, vil det betyde døden for alle om bord - og måske ligefrem starte en atomkrig.