Ray Liotta spiller Henry Hill, en ung fyr på den forkerte side af loven. Henry bliver venner med gangsterne Tommy DeVito og Jimmy Conway. Tingene udvikler sig hurtigt, og de tre venner begår snart store forbrydelser.
Manuela mister sin søn Esteban i en tragisk trafikulykke. Sønderknust tager hun til Barcelona for at fortælle Estebans far – den transkønnede Lola – den frygtelige nyhed. Og gøre et gammelt regnskab op.
DÅRLIG DANNELSE handler om to unge mænds genforening i 1980'erne, da frihedens vinde blæser gennem Madrid efter Francos fald. De to havde femte år tidligere mødt hinanden på en streng katolsk skole og delt hadet imod de præster, som påtvang dem en "dårlig opdragelse"...
Daniel er flyttet til Californien med sin mor og mobbes af nogle bøller i det nye kvarter. En gammel japaner, mr. Miyagi, kommer ham til hjælp og påtager sig at give ham undervisning i karate, ikke kun som en kampsport, men som en åndelig tilstand.
Den Oscar-vindende instruktør bag Oceans Eleven-filmene, Steven Soderbergh, sammenfletter et imponerede net af skæbner – fra politikeren på samfundets top til narkopusheren i Mexicos ghetto – der alle er styret af det hvide pulvers altoverskyggende magt.
Den 16-årige Poppy bor i Los Angeles og er en forkælet møgunge af værste skuffe. For at sætte lidt skik på pigen sender hendes far hende på en engelsk kostskole, der prioriterer disciplin højt. Her må Poppy se i øjnene, at det kan være nødvendigt at indordne sig og ikke altid tænke udelukkende på sig selv. Men derfor kan man jo godt lave lidt fis og ballade en gang imellem.
I Florida er teenagerne Claire og Hailey bedste veninder og temmelig utilfredse med Claires mors planer om at flytte familien til Australien. Men inden det kommer så vidt strander teenage-havfruen Aquamarine i Haileys pool. Hun skal giftes væk mod sin vilje med mindre hun kan bevise eksistensen af ægte kærlighed, og de to veninder beslutter straks at hjælpe havvæsnet i nød.
Knapt er Paul Kersey flyttet til Los Angeles, før hans spanske kok bliver dræbt og hans datter bliver voldtaget endnu en gang. Igen ser den ellers rolige arkitekt fuldstændig rødt og begynder at lade sin vrede går ud over voldelige bandemedlemmer, hvor end han finder dem.
Surferen Shaun lever en sorgløs tilværelse i Orange County. Men da hans ven kommer ud for en ulykke, stopper han for første gang op og tænker over livet. Samtidig finder han en bog i sandet, som rører ham inderligt. Og da det går op for ham, at bogens forfatter Marcus Skinner underviser på Stanford, sætter han alt ind på at komme ind på det prominente universitet.
Præsten August vender hjem for at tage sig af femårige Mia. Hendes mor, Augusts søster, er død efter en opslidende karriere som pornostjernen The Princess. Og August er overbevist om, at pornoindustrien er skyld i hendes død. Med Mia i hånden begynder et bloddryppende hævntogt mod toppen af pornopyramiden. Her kommer den vildeste danske tegnefilm, du nogensinde har set! Tegneren Anders Morgenthaler, kendt som den ene halvdel af crazy-satire-duoen WulffMorgenthaler, har skabt en billedsmuk og hypervoldelig anima-sensation, der har skabt overskrifter overalt fra Cannes til Toronto og København.
Da en snusket filmproducer stjæler den 14-årige Jason Shepherds skriftlige opgave og forvandler den til en kæmpesucces, flyver Jason og hans venner til Los Angeles for at sikre at sandheden kommer frem. Og hævnens time er kommet! For alvor!