Det episke og ærefrygtindgydende storværk Andrei Rublev med den danske titel Den yderste dom er Andrei Tarkovskijs anden spillefilm. Den tre timer lange film var klar til premiere i 1966, men grundet problemer med den russiske censur fik den først officiel premiere i 1969 i begrænset distribution. Værkets samlende karakter er den russiske ikonmaler Andrei Rublev. Filmen kredser om Rublevs såvel fysiske som mentale rejse gennem middelalderens Rusland. Den gennemgribende tematik i filmen er mennesket i relation til og som konsekvens af dets omverden - en tematik, der genfindes i flere af Tarkovskijs senere film.

Jordbundne og stærke Antonia ser tilbage på de sidste halvtreds år af sit liv på den mødrende gård. Vi følger datteren Danielle, en lesbisk maler, hendes datter Therese, en matematiker og komponist og hendes datter Sarah, en lille digterspire. Rundt omkring dem finder vi landsbyens excentriske beboere og de fire kvinders samlevere, samt ondskabsfulde landmand Daan og hans militærsøn Pitte.