15-årige Max Fischer går i 10. klasse på privatskolen Rushmore. Han er kreativ og energisk, når det gælder fritidsaktiviteter, men har så svært ved at leve op til skolens boglige krav, at han jævnligt trues med udsmidning. En dag bliver Max kær i lærerinden Miss Cross, men det samme gør Max’ midaldrende ven, millionæren Mr. Blume. Konflikten får Max til at tage sit liv op til overvejelse og se nogle ubehagelige sandheder i øjnene.

Agnes har boet et par år i den lille by Åmål. Hun har ingen venner i skolen, hendes forældre forstår hende ikke, og så er hun i al hemmelighed dybt forelsket i skolens populæreste pige. Men det er ikke nemt at være 16 år, lesbisk og bo i en skodby som Åmål.

Matt, Jack og Leroy er tre knægte, der lever et herligt liv uden bekymringer på Californiens strande, hvor der er masser af piger. Snart begynder verden dog at blive mere kompliceret. Vietnamkrigen knuser deres idylliske tilværelse, og virkelighedens realiteter presser sig på. Men ingen af de tre fyre glemmer drømmen om den legendariske dag, hvor den største, mest imponerende bølge vil ramme kysten. En dag kendt som Big Wednesday.

I 1976 kæmper en lavere middelklasse teenager for at klare at leve med sin neurotiske familie af nomader i udkanten af ​​Beverly Hills.

Den hårde skoletid er forbi, og 500 high school-elever har kun to ting i hovedet: fest og sex! I dagene, som kommer, vil den mest brogede forsamling af nørder, bimbos, sportsidioter og almindelige galninge, du kan forestille dig, pludselig opføre sig som én stor masse – og det er bestemt ikke hjernemasse, vi snakker om her. I dette frådende helvede skal Preston Meyers forsøge at score pigen, han har været forelsket i gennem hele sin skoletid, den vidunderlige Amanda Beckett. Det bliver en opgave, der kræver fuld koncentration og ekstrem omtanke. Han har ikke en chance. Den stolte amerikanske tradition for vanvittige high school-komedier får en ekstra tak i denne fuld-tryk-på-og-sømmet-i-bund-party-farce. I hovedrollerne ser vi Ethan Embry og Jennifer Love Hewitt fra I Know What You Did Last Summer.