Frankie er opvokset med sin mor, som flygtede fra hans voldelige far. Moren fortæller sin døve søn, at faderen er sømand på MS Accra. Da skibet dukker op i deres by, er hun nødt til at være kreativ. Lizzie forfatter selv breve fra den opdigtede far til Frankie, der fortæller om det eksotiske liv på havene. Da Frankie en dag finder ud af at 'HMS Accra' kommer til byen er Lizzie nød til at gøre op med sig selv om hun vil fortælle ham sandheden eller finde den perfekte far ...for blot en dag!

Kurt Sloane står ved sin bror, Erics, side, da han vinder verdensmesterskabet i kickboxing. Eric udfordrer herefter hele verden og tager til Thailand, hvor han møder den thailandske mester Tong Po - og et blodtørstigt publikum. I en sand blodrus brækker Tong Po ryggen på Eric og lammer ham. Hævntørstig opsøger Kurt den gamle lærer Xian Chow, der indvilliger i at oplære ham i den gamle og krævende kampsport. Kurts vej til toppen er hård og brutal - men den blodtørstige mester Tong Po får Kurts hævn at føle i et overrumplende og voldsomt klimaks.

Året er 1963. Stedet: Hamburg, Tyskland. En ældre jødisk mand begår selvmord og efterlader en dagbog, der falder i hænderne på en freelance journalist, Peter Miller. Dagbogen dokumenterer de ubeskrivelige grusomheder, tortur og massemord, der er blevet begået af SS kaptajn Eduard Roschmann, som under krigen var kommandør i den berygtede udryddelseslejr i Riga, Letland. Miller påbegynder en personlig menneskejagt for at opspore Roschmann, en jagt, som fører ham direkte ind i hjertet af ODESSA, en magtfuld og hemmelig organisation, som blev dannet af SS for at beskytte og genetablere dens skjulte medlemmer overalt i verden. Da Miller finder frem til Roschmann, opdager han, at den tidligere nazist nu er leder af et våbenfirma, hvis produktion har uhyggelige internationale konsekvenser.

Retsmedicinsk psykolog Alex Cross rejser til North Carolina og slår sig sammen med det flygtede kidnapnings offer Kate McTiernan for at jage "Casanova", en seriemorder, der bortfører viljestærke kvinder og tvinger dem til at underkaste sig hans krav. Sporet fører til Los Angeles, hvor duoen opdager, at psykopaten måske ikke arbejder alene.

Ethan Learner er collegeprofessor og har det hele: En dejlig hustru og to skønne børn. Men en dag bliver familiens liv brutalt slået i stykker. Learners 10-årige søn bliver offer for en flugtbillist og mister livet. Flugtbillisten hedder Dwight Arno, og han har en jævnaldrende søn. Også hans liv er forandret for evigt.

Joe Huff er en skrap politimand, der suspenderes på grund af sine grove metoder. FBI giver ham en ny chance og sender ham til Mississippi for at lade ham infiltrere en dødsensfarlig racistisk motorcykelbande ved navn "Broderskabet". Bandens leder, Chains, er mistænksom over for Joe, hvorimod hans kæreste Nancy har et godt øje til det nye medlem. Chains beordrer Joe til at begå et mord, som et bevis på hans loyalitet.

I en nær fremtid er robotterne udviklet til at kunne udføre avancerede arbejdsopgaver. Men der er fejl i nogle af robotterne, så de løber løbsk. Politibetjenten Jack Ramsay får til opgave at stoppe dem. Men hans opgave bliver gjort vanskeligere, da en galning begynder at programmere robotterne om til flyvefærdige dødsmaskiner.

Charlies Engle går undercover for at finde to ikke helt almindelige forsvundne ringe, der indeholder værdifuld information, der afslører den sande identitet på alle personer, der har benyttet et vidne beskyttelses-program. Da vidner på mystisk vis dør er det kun englene, der kan stoppe bagmanden ved hjælp af mesterlige maskeringer, højt udviklet teknologi og ikke mindst vovemod.

Eks-soldaten Ryan har et problem. Det ene øjeblik vågner han op i en vogn ved siden af en kidnappet dreng, det næste øjeblikket befinder han sig midt i forhøret af en prostitueret. Det går op for Ryan, at han kun er "vågen" i 9 minutter og 47 sekunder ad gangen. Han har ingen anelse om, hvad der sker når han ikke er ved bevidsthed, men et eller andet sker der, for når han vågner op igen, er der gået flere dage og han er midt i en ny situation. Er han med i et eksperiment, eller har den mystiske Harkin (Ian Somerhalder) noget med sagen at gøre?