Det er nat. I en ikke så fjern frem­tid. Overalt i stor­by­en bræn­der hu­se­ne. Den­ne nat bry­der den bruta­le Top Dol­lar og hans volds­fik­se­re­de ban­de ind hos ro­ck­gu­i­ta­ri­sten Eric og hans el­ske­de Shel­ley. De vold­ta­ger og tor­tu­re­rer pi­gen og sen­der en byge af kug­ler ind i krop­pen på Eric. In­gen af dem over­le­ver. På års­da­gen for det bruta­le mor­dor­gie lan­der en kra­ge på Eri­c's grav­sten. Hid­kaldt af overjor­di­ske kræf­ter bry­der den af­dø­de op gen­nem jor­den og vak­ler, fulgt af kra­gen, gen­nem byen til sit knu­ste hjem. For­blæn­det af sorg og ra­sen­de hævntørst star­ter Eric sin en­mand­skrig mod Top Dol­lar og hans hor­de.

Richard (Michael C. Hall) er en stille og rolig familiefar, der bor i lille by i Texas. En tidlig morgen opdager han, at en fremmed er trængt ind i hans hus. Richard skyder og dræber manden og bliver efterfølgende forsikret om, at han gjorde det rigtige af den lokale sherif. Mandens far (Sam Shepard) er dog ikke så overbevist og ankommer for at true Richards familie. Samtidigt begynder han at mistænke, at skyderiet ikke var helt så rent, som han gik og troede.

Vampire Hunter D foregår 10.000 år ude i fremtiden, hvor mennesker lever i frygt for vampyrer. Det er dog ikke den eneste trussel, for der findes andre monstre og overnaturlige fænomener. Kvinden Doris bliver angrebet af en vampyr, der udser sig hende som sin nye hustru, så hun hyrer vampyrjægeren D til at beskytte hende. Det bliver dog en hård mission for D, for han skal ikke kun bekæmpe vampyren, men også hans loyale følge af mutanter

Tre kvinder, Jane, Robin og Holly ender af forskellige personlige grunde i den samme bil på de amerikanske landeveje. Jane, lesbisk musiker, har fået nok af New York, og vil prøve lykken i L.A. Hendes veninde Holly, forlader sin narkoman-kæreste Nick, og tager med ud i det blå. Robin er den hvide overklassepige, som tilsyneladende ikke har noget mål med sin rejse. Da Nick findes død i sit hjem, begynder turen at ligne en flugt. Men det er ikke det eneste problem den lille flok har.

Den fattige Shalhouh og hans datter flytter sammen ind i et hus, som han arver efter sin onkel Dr Zorba. Huset er besat af magtfulde levende ånder, der ikke tøver med at udslette enhver, der kommer på tværs af deres planer. Familien får snart besøg af en spøgelsesjæger, der er fast besluttet på at befri de indespærrede spøgelser. I deres kamp for at redde sig selv finder beboerne ud af, at huset er en stor gåde.

Den über-frelste Katherine får mistanke om at hendes hardcore rocker-bror er trådt uden for stien og er på vej ud i en sump af synd. Hun må redde ham, så Katherine slår sig sammen med en rapkæftet privatdetektiv. Sporet fører til en forførende vampyrdronning, der står i spidsen for et bordel sammen med en vanvittig rock'n'roll evangelist!

"Mortal Kombat" er en mægtig kampsportskonkurrence som vil afgøre jordens skæbne. Menneskehedens tre repræsentanter, Liu Kang, Sonya Blade og Johnny Cage skal i en række kampe besejre den onde troldmand Shang Tung, og hans grusomme håndlangere Scorpio, Sub-Zero og det firearmede monster Prins Goro. Heltene får hjælp af tordenguden Lord Rayden.

På sin 21 års fødselsdag bliver Alex henrettet for mordet på sin kæreste, Lauren. Til sin død hævder han at være uskyldig, men lige meget hjælper det. Efter henrettelsen genopstår Alex takket være en mystisk krave. Han er blevet noget bleg, men har til gengæld fået superkræfter, så Alex beslutter sig for at finde den rigtige morder.

Jack Quinn, landets mest effektive anti-terror agent, har tænkt sig at trække sig tilbage. Men på hans sidste job rammer han ved siden af målet - den dødsensfarlige terrorist Stavros og på sekunder er alt, hvad han har kært i fare. Da han vågner næste dag, er han anbragt i The Colony - et topsikret fængsel for agenter for farlige til at gå fri, men for værdifulde til at dræbe. Han ved, at hans gravide kone er øverst på Stavros dødsliste. Og han ved, at der kun er en mand, der kan hjælpe ham, manden Yaz. En våbenhandler - og en omvandrende krigszone.