Jim Carrey lægger både kritikere og publikum ned som den uvidende Truman Burbank i dette vidunder af en film fra instruktøren Peter Weir (Witness, Dead Poets Society) om en mand, hvis liv er et nonstop TV-show. Truman ved ikke, at hans maleriske hjemby er et gigantisk filmstudie ledet af en fremsynet producer/instruktør/skaber (Ed Harris), at folk, der arbejder og bor der, er Hollywood-skuespillere, og at selv hans evigt glade kone er kontraktskuespiller. Lidt efter lidt bliver Truman klogere. Og hvad han gør med sin opdagelse, vil få dig til at grine, græde og heppe, som kun få filmhistorier nogensinde har gjort.

De vanvittige folk bag højt at flyve har gjort det igen! Leslie Nielsen spiller Police Squads egen betjent Frank Drebin - ham med den klippefaste kæbe og den lige så urokkelige hjerne - som falder over en hypnotiserende plan om at snigmyrde Dronning Elizabeth. Priscilla Presley, O.J. Simpson, en udstoppet bæver, to baseballhold og en aparte samling af diverse figurer slutter sig til de skøre løjer og sprænger grinemåleren i stumper og stykker.

Politimanden Frank Drebin (Leslie Nielsen) elsker mysterier. Hvorfor er vi her? Er der liv efter sex? Ja, Drebin tager fat om de store spørgsmål - også det største af alle, nemlig hvordan man forhindrer den luskede Quintin Hapsburg (Robert Goulet) i at forurene miljøet! Sammen med Nielsen i denne overstadige efterfølger til Høj Pistolføring ses igen Priscilla Presley som Jane, kvinden som kan smelte en ostesandwich på 20 skridts afstand, og George kennedy som den frygløse politikaptajn Ed Hocken. Hele slænget er tilbage.

Da tre forældre finder ud af, at deres døtre har indgået en pagt, så de kan miste deres mødom til skoleballet, stabler de en større operation på benene for at stoppe deres forehavende.

I komedien 'You Again' forsøger Kristen Bells karakter at forhindre sin bror i at gifte sig med en pige, som mobbede hende i skoletiden.