Der var engang en borg højt oppe på en bakke, hvor der boede en opfinder, hvis største skabelse hed Edward. Selv om Edward var uimodståeligt charmerende, var han ikke helt perfekt. Opfinderens pludselige død efterlod ham ufuldendt med skarpe blade af metal i stedet for hænder. Edward boede alene i mørket, indtil en venlig dørsælgerske en dag tog ham med hjem til sin familie og lod ham bo der. Og således begyndte Edwards fantastiske eventyr i et pastelfarvet paradis kaldet Suburbia. Tim Burton, som har instrueret "Sleepy Hollow" og "Mars Attacks" har skabt en højest usædvanlig person. Med Johnny Depp, Winona Ryder, Diane Wiest og Vincint Price som opfinderen.

Den nørdede Dave elsker superhelte så meget, at han vælger at gøre dem kunsten efter. At han ikke tilnærmelsesvist ejer skyggen af superkræfter, skal ikke stoppe ham. Med et sejt navn, et specialsyet kostume og en maske begiver han sig ud for at bekæmpe kriminalitet. Han får selskab af en anden nybegynder, Red Mist, samt den 11-årige sværdmester Hit Girl og hendes far, Big Daddy.

USA 1957. Arkæologiprofessoren Indiana Jones underviser stadig på universitet og finder skatte i sin fritid. Derfor er han klar til at tage på ekspedition til Amazonas, da den unge Mutt Williams fortæller, at han ved, hvor Akators legendariske og magiske krystalkranie befinder sig. Men "Indy" er ikke alene i junglen - her er også en flok sovjetiske agenter, der tror, at krystalkraniet kan hjælpe Sovjetunionen med at erobre verdensherredømmet. De vil have fat i kraniet for enhver pris!

Piratdronningen Morgan Adams og hendes slave, William Shaw, er på jagt efter tre dele af et skattekort. Den sidste del er desværre i hænderne på hendes blodtørstige onkel Dawg Brown, piraten med den kulsorte sjæl, som myrdede hendes far. Hendes mandskab er skeptiske over for hendes lederevner, så hun er nødt til at finde skattekortet, inden de gør oprør. Og hendes opgave bliver ikke nemmere af, at de engelske myndigheder sætter alt ind på at stoppe hendes sørøveri.

Forestil dig, at du vågner op en morgen, og byen er mennesketom - alle dine nærmeste er også væk. Netop det er scenariet i den franske sci fi 'Alone'. Her vågner den 16-årige Sofia op en morgen og konstaterer, at hele byen er stille og øde. Alle mennesker - inklusiv hendes familie - synes at være forsvundet sporløst, men så møder hun alligevel fire andre unge med samme problem. Sammen prøver de at finde ud af, hvad der er sket, og om de vitterlig er helt alene tilbage på Jorden. 'Lonely' er baseret på bogserien 'Seuls' og er instrueret af David Moreau, der slog igemme med gyseren 'Them'.

To venner og lykkejægere møder en ung kvinde, som ejer et kort over en glemt Azteker-skat, der ligger begravet dybt inde i junglen. Det bliver starten på en ekspedition, der er fyldt med farer, fjendtlige indfødte, slagsmål og grådige konkurrenter.

Fritidsdykkerne Sebastion og Dani bor på Hawaii, hvor de nyeder vejret og hinanden. Deres ellers afslappede liv tager en dramatisk drejning, da nogle tilsyneladende uskyldige turister tilbyder dem en masse penge for at dykke ned som guides på et farligt koralrev. Inden længe slås Sebastion og Dani for deres liv langt nede under overfladen, for deres kunder viser sig at være på jagt efter en helt anden slags værdier.

Bondedrengen Eragon lever et stille liv i Alagaesia, indtil han finder mystisk dinosauræg. Det bliver starten på et eventyr, hvor Eragon opdager at skæbnen har udvalgt ham til at forsvare landet mod den onde konge. Og så er det jo bare med at komme i gang, også selvom opgaven virker uoverkommelig og helt sikkert er rigtig farlig.