Veloplagte løjer på juleaften placerer Frank Cross i en spøgelsesagtig tidsforskydning. Cross, som har gjort en meteoragtig karriere fra postrummets dybder til direktør for et tv-netværk, er nærig, nederdrægtig, ufølsom, uforsonlig og har en sadistisk form for humor - perfekte kvaliteter for en moderne Scrooge. Før end natten er ovre, vil han blive hjemsøgt af en manisk New York-taxachauffør fra fortiden, en nutidig fe der er vild med lavkomiske effekter og, endelig, en rædselsvækkende 2 m. høj, hovedløs budbringer fra fremtiden.

D.J. fortæller om familiens bryderier med kærlighedens mysterier - som musical. Hendes far Joe dyrker sin ulykkelige kærlighed Von rundt om i verden. Søsteren Skylar skal giftes med den kiksede romantiker Holden samtidig med, at hun fristes af Ferry. Hendes mor og stedfar synger og danser med i festlighederne, som ender i en hyldest til selveste Groucho Marx.

Efter at have mistet sit job, haft en affære med sin snart eks-chef og fundet ud af, at hendes datter vil fejre ferien med sin kæreste, drager Claudia Larson (Holly Hunter) nedtrykt hjem til den årlige familiebegivenhed thanksgiving. Som altid en anstrengende aften med en kæderygende hønemor, en tavs far, en vanvittig moster, en neurotisk kontrolleret søster, en meget konservativ svoger og så heldigvis en elsket bror og dennes tilsyneladende mandlige kæreste.

Travis er vestens hurtigste skytte. Hans bror Moses er stor som en bjørn, dobbelt så sur og byens mest hårdhudede bountyhunter. Da deres kære gamle mor beslutter sig for at genforene sine sønner til jul, bliver det Travis opgave at forsøge at lokke Moses hjem.

Lille Jamie gør det klart, at der kun er én ting, han ønsker sig til jul - nemlig actionfiguren Turbo Man. Det sætter Jamie's far i lidt af en kattepine. Alle de andre unger i byen ønsker sig nemlig også Turbo Man i julegave - og forretningerne er ved at løbe tør! Det bliver alles kamp mod alle, når tusindvis af desperate fædre kaster sig ud i jagten på det populære legetøj.

Efter det er gået forbi med kæresten, flytter den rastløse og flyvske Jenny til Chicago for at bo hos sin bror Jeff, hans kone Kelly og deres toårige søn. Jennys ankomst skaber en hel del kaos i den lille familie, ikke mindst starter det en uventet udvikling i Kellys liv og hendes karriere. Samtidig indleder Jenny en affære med familiens babysitter og potdealer. En film med Lena Dunham, kendt fra 'Girls'.