Den gode professor forsøger at få støtte til sine planer om at etablere en base på månen, og det er den forbindelse, han hører om flere hundrede meteornedslag i byen Winnerden Flats. Han tager afsted for at kigge nærmere på sagen og finder til sin store overaskelse et kæmpe kompleks, der synes at være baseret på hans måneplaner! Derudover opfører folk i nærheden af bygningen sig meget underligt. Er de under indflydelse af fremmede væsener?

Den oprørske og engang lovende Jæger pilot Jake Pentecost's far gav sit liv for at redde menneskeheden. Jake har opgivet sin træning og lever i en kriminel underverden. Men da en endnu større og langt mere ustoppelig trussel truer vores byer og bringer verden på randen af sammenbrud, får han en sidste chance af sin søster, som leder en ny generation af modige piloter, som er vokset op i krigens skygge. Deres eneste håb er at stå sammen i en global modstandsbevægelse og tage kampen op mod de kræfter, som ønsker at udslette os. Jake får følgeskab af den piloten Lambert og den 15-årige Jaeger hacker Amara, som bliver hans nye familie.

Velkommen til Tromaville High School - skolen, hvor eleverne spås en "lysende" fremtid, bogstaveligt talt! Da der sker et udslip fra det lokale atomkraftværk, og indbyggerne kommer i kontakt med det kemiske affald, får de et særligt skær af grønt lys, og deres personligheder begynder at mutere. Skolens nørder danner motorcykelbander og udvikler smag for råt kød, mens uskyldige elever forvandles til sex-hungrende psykopater. Imens har et koloenormt foster udviklet sig til et slimet, blodtørstigt monster, som fortærer eleverne på skolen.

Det kunne lyde til at være Jules Verne, men det er faktisk Edgar Rice Burroughs, skaberen af Tarzan, der står bag denne eventyrlige historie, som udspiller sig sidst i 1800-tallet. En videnskabsmand, der har opfundet en gigantisk beboelig boremaskine, som han har tænkt sig at teste. Sammen med sin sponsor borer han sig ned i jordens indre lag, hvor de møder forhistoriske uhyrer og underlige hulemænd.

Velkommen til Tromaville Teknologiske Institut. Her har udslippet på det lokale atomkraftværk skabt mutanter i form af kæmpe-egern og talende navler med attituder. I denne sindssyge historie om gensplejsning hersker der kaos i Tromaville, og byen styres med rædsel, men så tager en flok studerende på instituttet kampen op mod det luskede magtsyge firma, som er skyld i nedsmeltninger og massakrer.

Denne forunderlige film er dansk science fiction med en ualmindelig høj underholdningsværdi. Bent Mejding finder en frossen dinosaurhale i Lapland. Han kan naturligvis ikke lade den ligge der, men får den fragtet til Danmarks Akvarium. Her vågner halen op - og snart terroriserer det fuldvoksne dyr store dele af det indre København. Replikbehandlingen er unik, skuespillet er rædsomt og Birte Wilke synger 'Oh, What a Tivoli Night'.