Charlie Croker er netop blevet løsladt fra fængslet, men har ikke i sinde at få sig et 9 til 5 job. Han har i stedet en fabelagtig plan om et storslået røveri. Med hjælp fra den kriminelle mastermind, Mr. Bridger, og en lille bande uregerlige tyveknægte lykkes det Charlie at snuppe $4.000.000 i guldbarrer lige for næsen af politiet i Torino. Men med både strømerne og den italienske mafia i hælene må Charlie snart indse, at selv om selve røveriet var barnemad, er det straks langt sværere at slippe væk med guldet i live!
John Watson er ny elev på kostskolen, og hans værelseskammerat bliver den intelligente jævnaldrende Sherlock Holmes. Men snart kommer de på sporet af en dødelig konspiration, og må løse deres første sag.
Tre historier - alle fortalt fra en herreløs kats synsvinkel - udgør denne film, der har manuskript af den uopslidelige Stephen King. I den ene historie opsøger en mand et succesrigt foretagende ved navn Quitters i et forsøg på at holde op med at ryge. En anden handler om en tennisprofi, der går rundt om en bygning på afsatsen af denne. I den tredje forsøger katten at beskytte en lille pige imod et uhyre.
Avery er desperat. Hans søster er blevet bortført og kidnapperne kræver 2 millioner dollars i løsepenge. Men Avery har ingen penge. Den eneste løsning, som Avery og hans kammerater kan komme på, er selv at kidnappe nogen og kræve samme sum løsepenge. Som offer vælger de Carlo Bennedetti - New Yorks gangsterkonge. Pludselig vågner en af landets farligste mænd - bundet fast med tape og fanget i en luksus villa på Long Island, og han kan ikke engang gi' lømlerne fingeren... for den har de skåret af. Og hvis han ikke vil hjælpe dem, er der yderligere 9 fingre, der kan bruges til at overtale ham med.
Livet går sin vante gang på en bar i en lille by, hvor stamkunderne langsomt men sikkert drikker sig fra sans og samling. Det får dog en brat ende, da en gruppe meget sulte monstre kommer til byen, og bargæsterne pludselig må kæmpe for livet.
Mens Donna og Vic Trenton kæmper for at holde sammen på deres skrantende ægteskab, bliver sønnen Tad gode venner med en stor sanktbernhardshund, der ejes af familiens mekaniker. Men hvad de ikke ved er, at et flagermus bid har forvandlet Cujo fra en rar og venlig hund til en frådende dræber. Mens Vic er på forretningsrejse, får Donna og Tad problemer med bilen, og de gennemlever nu deres værste mareridt - fanget af en dæmonisk og nådesløs helvedeshund.
En maskeret skurk skaber ravage i byen Coolsville med en monstermaskine, der kan genskabe levende udgaver af Mystery Inc.'s tidligere ærkefjender som 10.000 Volt-Genfærdet, Candyfloss-klatten, Skeletmændene og det grufulde Pterodaktylspøgelse. Fred, Daphne, Shaggy, Velma og Scooby-Doo iværksætter en efterforskning af denne epidemi af uhyrer, som får Shaggy og Scooby til at tvivle på deres roller i Mystery Inc. Men da de gerne vil vise deres evner som detektiver, udtænker den evigt sultne duo en hemmelig plan for at løse mysteriet på egen hånd. Kan holdet opklare deres største sag nogensinde?
Michael Zane og Thomas Murphy leder en broget forsamling af hærdede forbrydere som slår sig sammen for at gennemføre et kæmpe kup ved Den Internationale Elvis Kongres i Las Vegas. Forklædte som Elviskloner skulle det være let at blande sig i mængden. Samtidig har banden iklædt sig ikke så lidt skydevåben, ammunition og sprængstof – faktisk rigeligt til jævne et helt Casino med jorden. Alligevel må de i allersidste minut indse, at planen er ved at gå helt, helt galt.
Eddie Kasalivich (Keanu Reeves) og Lily Sinclair (Rachel Weisz) er studerende og hjælper til i et tophemmeligt forskningsprojekt, der arbejder på at udvikle en revolutionerende ny energikilde. Kort tid efter at de har deres første store gennembrud, bliver laboratoriet smadret, deres nye opfindelse bliver stjålet, og lederen af projektet bliver brutalt myrdet. Eddie og Lily bliver udråbt som hovedmistænkte, og de må flygte med FBI, CIA og en række skumle personer i hælene. Deres eneste chance er nu at finde de skyldige og få opfindelsen tilbage, så de kan få renset deres navn.
Da Edward Carnby var barn, så han noget, som var umuligt at forklare. Nu, tyve år senere, forsker Edward i det overnaturlige. Og han er på vej ind i sit livs farligste sag. 19 mennesker er allerede forsvundet. Og de har alle haft én ting til fælles: de er vokset op på samme børnehjem som Edward! Sammen med antropologen Aline Cedrac vikles Edward ind i en sag om oldgamle ondskaber, fortabte civilisationer, hemmelige konspirationer og overnaturlige kræfter, der truer hele menneskeheden! Er du nogensinde vågnet op midt om natten og har følt, at der var nogen i rummet hos dig? Du leder panisk efter natlampen, men idet du tænder, kan du intet se. Du føler dig sikker... men at du ikke kan se noget betyder ikke, at det ikke er der...