Det vidunderlige trekløver, Vincent Price, Peter Lorre og Boris Karloff giver den hele armen, og som bonus får man Basil Rathbone, manden med det smukke sprog og de oftest skumleste hensigter, som Macbeth-citerende husvært. Price og Lorre er to bedemænd, der synes, de har for få kunder og derfor ”skaffer sig” nogle flere.

En vanvittig seriemorder hærger i 1840ernes Baltimore. Den unge politibetjent Fields bemærker, at mordenes blodige detaljer er kalkeret over de fiktive drab, som krimiforfatteren Edgar Allan Poe udpensler i den lokale avis. Fields inviterer Poe med på opklaringsholdet, og forfatterens evner bliver sat på spidsen, da gerningsmanden udser sig Poes udkårne, Emily, som sit næste offer.

’Percy Jackson & Uhyrernes Hav’ er en efterfølger til Percy Jackson & lyntyven fra 2010. Sidst vi mødte Percy Jackson, blev han beskyldt for at have stjålet lynkilerne fra selveste Zeus, og samtidig opdagede teenageren, at han var søn af havguden Poseidon. Hård kost for en ung mand, og nu lever Percy, og hans nye venner Annabeth og Grover, sammen med andre halvguder i Halvblodslejren beskyttet fra den græske mytologis mere ondskabsfulde væsner. Alligevel udsættes lejren for et voldsomt angreb, og det eneste, som nu kan redde deres hjem, er Det Gyldne Skind, som desværre befinder sig på bunden af Uhyrernes Hav. I menneskenes verden kendt som Bermuda-trekanten.

Farvelstrålende eventyr og masser af spænding! Historien følger Haroun Al Raschid, der er kalif i Bagdad, og hans halvbror Kamar Al Zaman. Der opstår ballade mellem de to, da den smukke dansepige Scheherazade afslører overfor Kamar, at hun er blevet spået til at blive gift med kaliffen. Kamar, der er besat af denne pige, ser kun én mulighed: Han må have sin bror af vejen, så han kan erobre posten! Det bliver starten på en voldsom konflikt, der vil gøre kommende familiemiddage meget akavede.