Programmøren Paul Hackett (Griffin Dunne) møder pigen Marcy (Rosanna Arquette) på en café, og det bliver begyndelsen til en af de værste aftener i hans liv. I pigens lejlighed møder han hendes modløse veninde Kiki (Linda Fiorentino), og de dårlige vibrationer gør, at han ikke ønsker at blive. Men den neurotiske storby New York slipper ikke så let sit tag i folk, og efter en række mærkelige og farlige sammenstød indser Paul, at han måske aldrig når hjem.

Politimanden Tom Beck forsøger at fange en psykopatisk morder, der render rundt i hans by og skyder folk i fuldt dagslys. Han bliver sat sammen med den lidt besynderlige FBI agent Lloyd Gallagher, men snart går det op for Tom, at der er noget meget mystisk på spil. Det viser sig, at voldsbølgen skyldes et modbydeligt fremmed væsen fra det ydre rum, der overtager menneskekroppe på stribe og får dem til at gå amok.

Kong George III har regeret England i næsten 30 år, da noget tyder på, at han er ved at blive gal og en politisk magtkamp starter. Kongens søn, Prinsen af Wales, prøver på at få erklæret faren utilregnelig for selv at få magten i landet. Han nægter sin mor, Dronning Charlotte, adgang til faren, der holdes i isolation overladt til uduelige læger med latterligt gammeldags behandlingsmetoder. Prinsen forbereder sin kroning, men dronningens hofdame, Lady Pembroke, tager affære og skaffer kongen en ny læge, Dr. Willis. Kong Georges tilstand bedres, og snart er han i stand til at genoptage regeringen af landet. Eller er han?

Sir Hugo Baskerville er død, og hans arving Sir Henry ankommer til Baskervilles gods for at tage hånd om onklens affærer. Men der går mystiske rygter om en gigantisk hund i området, og Sir Hugo ser ud til at være død af skræk!

En antropolog fra Harvard sendes til Haiti for at finde et mystisk pulver, der siges at kunne vække døde til live igen. I hans søgen efter mirakelmidlet forvilder den kyniske videnskabsmand sig ind i den sjældent sete underverden med zombier, blodige ritualer og ældgamle forbandelser.

Efter en forfærdelig ulykke, der slår hele hendes familie ihjel, må Angela - en sky og stille pige - bo hos sin excentriske tante og sin beskyttende fætter Ricky. En sommer bliver Angela og Ricky sendt afsted til sommerlejren Camp Arawak. Kort tid efter deres ankomst begynder lejren at blive plaget af en række mistænkelige og dødbringende ulykker. Hvem står bag disse begivenheder? Er Angela og Ricky de næste, der står for skud?