Batman bliver indblandet, da regeringen går i ledtog med en gruppe superskurke med kodenavnet Suicide Squad og tvinger dem til at bryde ind i Arkham Sindsygeanstalt for at inddrive tophemmelige oplysninger, som Gækkeren har stjålet. Men alting går fra slemt til værre, da en fra gruppen (Harley Quinn) befrier Jokeren, der ikke kun besidder midlerne til at sprænge anstalten i luften, men det meste af Gotham City med.

Fem år, otte måneder, 12 dage plus det løse; så lang tid har det taget Debbie Ocean at planlægge sit livs største og mest spektakulære kup. Hun ved, at kuppet kræver et dedikeret hold af eksperter, og med hjælp fra sin fortrolige højre hånd, Lou Miller, samler hun det perfekte team. Det består af juveleren Amita, gadesvindleren Constance, superhæleren, Tammy, hackeren Nine Ball og modedesigneren Rose . Målet er at få fingrene i diamanter til en værdi af 150 millioner dollars. Diamanterne stråler rundt om halsen på verdensstjernen Daphne Kluger ; æresgæsten ved årets største velgørenhedsbal, og kuppet skal udføres i fuldt dagslys for øjnene af hundredvis af festklædte gæster og et hav af sikkerhedsvagter. Planen er kompleks, og samtlige afledningsmanøvrer skal udføres med ekstrem præcision, hvis det skal lykkes dem at slippe væk med diamanterne… Men kun en tåbe frygter ikke mod og kvindelist!

Året er 1987 og B-127 er på flugt og skjuler sig på en skrotplads i en lille Californisk badeby. Charlie kan snart fejre sin 18 års fødselsdag, da hun finder den kamphærgede og ramponerede Bobbel. Det lykkes Charlie at få liv i Bilen igen og hun opdager snart, at det ikke er et helt almindelig Folkevogn, hun har fundet og døber den Bumblebee...

Den hårdkogte enspænder Snake Eyes bliver optaget i den ældgamle japansk klan Arashikage, da han redder klanens arving. Ved ankomsten til Japan lærer Arashikage Snake Eyes ninjakrigerens kunst og giver ham samtidig noget, han har længtes efter: Et hjem. Men Snake Eyes' ære og loyalitet sættes på prøve, da hemmeligheder fra hans fortid afsløres.

James Logan har lagt livet som Wolverine bag sig og lever et stille liv i Canada. Efter seks år forsøger hans tidligere chef Willliam Stryker at få ham tilbage i tjenesten. Først da Logans bror Creed dræber hans kæreste, vælger Logan igen at blive en del af mutant-slænget for at kunne få hævn. Snart erfarer han, at Stryker har holdt flere ting skjult, blandt andet detaljer om Logans afdøde kærestes identitet.

Towani familien styrter ned på Endor. Forældrene går efter hjælp, men kommer ikke tilbage til skibet. Det viser sig, at forældrene er blevet taget til fange af den slemme kæmpe Gorax. Børnene slår sig nu sammen med de tapre Ewoks i et forsøg på at redde deres forældre. Dette udvikler sig til et spændende eventyr med magi og mærkelige skabninger.

3000 år før vor tidsregning, Gomorrah. En ond hersker vil jage nomadefolkene ud af ørkenen. De tilbageværende stammer slår sig sammen og hyrer en lejemorderen Mathayus til at myrde den troldmand, hvis syner deres fjende forlader sig på. Efter at have sneget sig ind i fjendens lejr opdager Mathayus, at troldmanden er en smuk kvinde. I stedet for at myrde hende tager han hende med langt ud i ørkenen. Her afventer han herskerens soldater og forbereder sig på den endelige konfrontation.

Elektra er en spændstig lejemorder med hang til stramt tøj, karate og sværd. Da hun en dag får til opgave at dræbe enkemanden Mark Miller, bryder hun alle principper og beslutter sig for at forsvare Miller i stedet. Det synes hendes arbejdsgiver ikke om og sender en horde Ninjaer afsted for at gøre kål på Elektra og Miller. Og måske er Miller ikke helt den han hævder at være.