Jack Skellington er Græskarmand i Halloweentown. Han er vellidt og god til sit arbejde, men det keder ham altid at skræmme menneskene til Halloween. En dag får han den ide, at Halloweentown skal kidnappe julemanden og holde jul på deres egen måde. Det går dog langtfra efter planen og samtidig venter et opgør med Jacks rival Oogie Boogie.
Babysitteren, Kari, tror hun en aften har en rutine-babysitning. Hun er forberedt på at give neurologisk stimulering med beroligende musikalsk akkompagnement til lille Jack-Jack, det mindste medlem af den utrolige familie, Parr. Jack-Jack vil lære hende en ting eller to om babyer med "særlige behov".
I denne fantasi-tegnefilm er skurken den onde "Isherre" Nekron, hvis mobile gletscher ødelægger en hel landsby og kun efterlader en enkelt overlevende. Denne er imidlertid en ung og beslutsom kriger ved navn Larn, som sværger hævn over den gale tyran. Det bliver til en jagt på Nekron, som yderligere intensiveres, da den gode kong Jarols smukke datter Teegra bortføres af Nekrons abelignende undervandsvæsener.
All You've Got foregår i det solrige Sydcalifornien med alle dets sandstrande og palmetræer - og omhandler de to high school-volleyballhold The Madonnas og The Phantoms. De to hold er ærkerivaler, både på og uden for volleyballbanen, men en tragisk hændelse bringer dem sammen og tvinger dem til at overvinde deres kulturelle og sociale forskelligheder. Samtidig må de prøve at få volleyballspillet til at fungere, så de kan vinde mesterskabet - og måske tilmed hinandens venskab.
Da hans dysfunktionelle familie ryger i totterne på hinanden i juleferien, opgiver en skuffet Max julen. Han er helt uvidende om, at denne mangel på juleånd har udløst Krampus’ vrede - en oldgammel ondskabs dæmoniske kraft, som er opsat på at straffe ikke-troende. Helvedet bryder løs, da afholdte juleikoner selv påtager sig en frygtindgydende rolle. De belejrer den splittede families hjem og tvinger dem til at kæmpe for hinanden, hvis de vil gøre sig noget håb om at overleve.
Det huer ikke mammutten Manfred, at hans og Ellies datter, Fersken, har forlovet sig med hipster-mastodonten Julian. Manfred får dog snart andet at tænke på: I sin idelige jagt på det forjættede agern forårsager egerndyret Scrat en meteorregn, som truer med at knuse jordkloden! For at afværge katastrofen må Manny, Sid, Diego og resten af slænget drage ud på en lang rejse til meteordalen.
Kate har store problemer i såvel sit liv, som sin karriere - hendes chef på reklamebureauet nægter simpelthen at forfremme hende, fordi hun er single og derfor ikke har nogen forpligtelser, der sikrer, at hun forbliver i sit job. Oven i købet kan hendes dominerende mor nærmest ikke vente med at se hende gift. Sammen med sin kollega, Darcy, iværksætter Kate derfor en plan, hvori hun betaler en acceptabel ung mand, Nick, for at spille sin forlovede fra Boston. Problemet er bare, at han forelsker sig i hende, og samtidig ? da hun nu er optaget ? bliver hun pludselig interessant for kontorets buk, Sam.
De små kryb er blevet væsentligt mere ondskabsfulde og virker mere sygelige end i de første to film, hvilket giver filmen lidt ekstra kant. Men i sidste ende er den ikke så opfindsom og det hele går lidt i selvsving. Sjovt med en meget ung Leonardo DiCaprio i sin første film!