I sit arbejde med at kortlægge den sibiriske ødemark møder kaptajn Arseniev Dersu Uzala. Den kinesiske jæger kan tyde alle naturens tegn og bliver kaptajnens vejviser. Frost, udmattelse og sult er hverdag for vejviseren, som flere gange redder kaptajnens liv. Sammen overlever de to mænd snestorme, vilde dyr og banditter, men én ting kan Dersu ikke overleve ... Det smukke naturdrama vandt Oscar som bedste udenlandske film.

I filmen, som er baseret på virkelige hændelser, tager producentern Jerry Bruckheimer (Armageddon, Gone In Sixty Seconds, The Rock) os med tilbage til USA i 70'erne. Samtidig med at landet rammes af raceuroligheder, beslutter skolemyndighederne i Alexandria, Virginia, at byens to race raceadskilte footballhold slås sammen. Det farvede holds træner, Herman Boone (Denzel Washington) ansættes som cheftræner, mens det hvide holds træner, Bill Yoast (will Patton) ansættes som hans assistent. Sammen kæmper disse to mænd, ikke bare mod hinanden, men også mod alle fordommene og for at skabe et footballhold, der kan skrive sportshistorie.

En mentalt stærk ung kvinde vender tilbage til New Orleans efter hendes fremmedgjorte mors død.

Ben Campell er et matematisk geni. Han vil studere på Harvard, men mangler 300.000 dollars for at betale for studiet. Heldigvis har Bens lærer, den excentriske Mickey, et attraktivt tilbud. Ben kan blive medlem af en lyssky Blackjack-bande. De mangler en til at tælle kort i Vegas, hvor de svindler sig til store summer på deres weekendture. Men Bens møde med livet i Las Vegas er ikke uden nye udfordringer.

Jimmy 'The Saint' (Andy Garcia), ex-gangster i gang med et nyt og mere ærligt liv, skylder den tidligere gangster-boss 'The Man With the Plan" (Christopher Walken) en tjeneste. Jimmy og fire ex-kumpaner har imidlertid mistet håndelaget, og hvad der ellers skulle have været en nem opgave, løber af sporet og ender i en sand katastrofe. Gruppens dage er talte, da fejltagelsen 'belønnes' med en håndfuld dødsdomme underskrevet af 'manden med planen'. Et sandt kapløb mod tiden og diverse lejemordere kan begynde.

Tre kvinder, Jane, Robin og Holly ender af forskellige personlige grunde i den samme bil på de amerikanske landeveje. Jane, lesbisk musiker, har fået nok af New York, og vil prøve lykken i L.A. Hendes veninde Holly, forlader sin narkoman-kæreste Nick, og tager med ud i det blå. Robin er den hvide overklassepige, som tilsyneladende ikke har noget mål med sin rejse. Da Nick findes død i sit hjem, begynder turen at ligne en flugt. Men det er ikke det eneste problem den lille flok har.

Med en stærk blanding af spænding, romantik og skæv komedie er dette et ukonventionelt menneskeligt drama om den uimodståelige magt og det totale vanvid kærlighed forårsager. Harry konkluderer, at han er nødt til at dræbe sin kone Pat, fordi han elsker hende for meget til at lade hende lide, når han forlader hende til fordel for hans meget yngre kæreste Kay. Harry er hovedkulds forelsket i Kay, men det er hans bedste ven Richard også.