Da de to Chicagomusikere Joe og Jerry ved et tilfælde bliver vidner til et gangstermord, springer de øjeblikkeligt på et sydgående tog på vej mod Florida, forklædt som Josephine og Daphne, de to nyeste – og knap så charmerende – medlemmer af et rent kvindejazzband. Deres dække er perfekt… indtil en elskovssyg sangerinde falder for "Josephine", en aldrende playboy falder for "Daphne", mens gangsterbossen nægter at falde for deres svindelnummer!

Billy tvinges til at gå til boksning af sin far, selvom han er en elendig slagsbror. En dag, da den arme dreng er til træning, ser han, at de i lokalet ved siden af danser ballet. Billy lader sig overtale til at deltage af balletlærerindens datter. Da Billys far opdager sønnens "umandige" interesse, bliver han rasende, og Billy bliver korporligt fjernet fra øvelokalet. Men lærerinden, der har set Billys talent, giver ikke op.

20-årige Willie McKay er vokset op i New York uden forbindelse til sit fødested i Kentucky. Da han modtager et brev om, at han har arvet sin fars ejendom, beslutter han sig for at tage det første og bedste tog for at besøge sin oprindelige hjemby. På toget møder han en yderst tiltalende kvinde: Virginia Canfield. Hvad de to ikke kender til, er deres slægters familiefejde, og at Canfields hader McKays overalt på jorden.

Dr. David Huxley er paleontolog og glæder sig til at få en ny knogle fra en dinosauer. Susan Vance er fuld af spillopper og vild med David. Derfor bruger hun sin leopard, Baby, til at tiltrække sig hans opmærksomhed. Det er lettere sagt end gjort, blandt andet fordi David er distræt, smånørdet og desuden forlovet med Alice.

Michael Jordan slammer, Snurre Snup jammer og Looney Tunesstjernerne giver den hele armen i Space Jam, en gang vanvittig boldleg, som er en af de mest geniale og morsomme komedier nogensinde, hvor live action og animation er kombineret. Der bliver gang i løjerne, når Tegneserieholdet møder Nerdlucks i en kamp, der skal afgøre, om Looney Tunes-heltene får lov at blive her på Jorden... eller om de skal sendes til en fjern galaktisk udpost, som kaldes Moron Mountain. The Nerdlucks har et frygtindgydende hemmeligt våben: De har stjålet NBA-stjernerne Charles Barkleys og Patrick Ewings evner med bolden og er blevet til Monstars. Tegneserieholdets eneste hemmelige våben er såmænd den bedste spiller i dette og ethvert andet univers. Han er helt uforlignelig, og det er løjerne også!

Da Brodie kasseres af sin kæreste, (Shannen Doherty), søger han tilflugt i indkøbscentret sammen med sin ven T.S., hvis kæreste også har forladt ham. Når de ikke står og hænger eller får noget at spise, beslutter den umotiverede duo at vinde deres kærester tilbage med hjælp fra de ultimative lovovertrædere Jay (Jason Mewes) og Silent Bob (Kevin Smith), hvis evindelige eventyr giver ordet "pestilens" en helt ny betydning.

Da Bridget fylder 32 vil hun have kontrol over sit liv - drikke mindre, spise mindre, ryge mindre og finde den eneste ene. Hendes mor introducerer hende for den attraktive, men tilsyneladende arrogante Mark Darcy, men i første omgang har hun mere held med sin chef, med hvem hun flirter via sin e-mail.

Yngre og ældre par søger hinanden på sjov og uventet vis i denne anderledes romantiske komedie. Paul og Hannah opdager, at de selv efter 40 års ægteskab kan lære nye og overraskende ting om hinanden. Meredith er teaterdirektør og har nok i sit arbejde, men den stædige Trent er vildt besat af hende. Joan og Keenan foretrækker at finde deres partner i en natklub.

Karrierekvinden Rafi er lige blevet skilt, og med 37 år i bagagen er det biologiske ur begyndt at tikke højt. Da hun møder en 23-årig maler, og de forelsker sig, diskuterer hun tingenes tilstand med sin terapeut Lisa, der opfordrer Rafi til at kaste sig ud i affæren. Hvad Lisa - endnu - ikke ved er, at den 23-årige bejler er hendes egen søn.