De tre amerikanske soldater Fred, Homer og Al vender hjem efter mange års krig. De står over for en række vanskeligheder ved at tilpasse sig samfundet og leve et almindeligt liv. Fred tjente som kaptajn i flyvevåbnet og er plaget af mareridt, og hans kone har mistet interessen, Homer var i flåden, hvor han mistede begge hænder, da hans hangarskib sank, og han frygter at ingen forstår hvad han går igennem, og Al var en sergent i infanteriet og kæmpede i Stillehavet, og må se i øjnene at livet er gået videre for hans kone og børn.

I et omrejsende tivoli med pinheads, dværge og skæggede damer (castet fra sideshows rundt omkring i USA) ydmyger og udnytter den skruppelløse trapez-artist Cleopatra dværgen Hans, der har tabt sit hjerte til hende. Det kommer hun bittert til at fortryde! Freaksene har deres helt eget kodeks, og snart vil Cleopatra lære aldrig at ydmyge en af dem igen.

Charlie opdager ved sin fars død, at han ikke skal arve familieformuen. Overraskelsen bliver ikke mindre, da det viser sig, at arven går til en hidtil ukendt storebror, som oven i købet er autist. Charlie bortfører resolut sin autistiske bror for at få de penge, der tilkommer ham, men mødet med den ukendte bror bringer minder frem, og Charlie undergår en forvandling.

I 60'ernes USA er Harold Jones en travl football-træner. Radio er sort og lidt tungnem, men Harold giver ham lov til at hjælpe til med træningen. Det synes flere af holdets spillere ikke om, men over tre årtier viser Radio sig som holdet største fan nogensinde.

Vi følger en unavngivet psykopat, der netop har løjet sig til en prøveløsladelse. Han er dog langtfra færdig med mord, som han ellers påstod, faktisk er han opsat på at sørge for så meget smerte og så mange lidelser som muligt, som han forklarer os i en voice-over. Da ankommer han til at hus, beboet af en ældre kvinde og hendes vokse børn og dette møde giver ham mulighed for at udleve alle sine fantasier. Det, der følger, er en brutal, metodisk og meget voldsom tur ned i helvede!