I foråret 1992 beslutter den 22-årige Christopher McCandless at give alle sine ting og penge væk for i stedet at blaffe til Alaska og leve et liv i pagt med naturen. På sin vej mod vildnisset møder drømmeren og idealisten Christopher en række mennesker der påvirker hans liv, ligesom han påvirker deres.
Pigen med paraplyerne er en bittersød musicalklassiker, som har rørt mange romantiske hjerter, lige siden den havde premiere i 1964. Catherine Deneuve fik sit gennembrud i hovedrollen som den unge forelskede Genevieve. Hendes hjertes udkårne er den unge mekaniker Guy, der drømmer om at få sin egen benzinstation. Men Guy bliver indkaldt til krigen i Algeriet, og Genevieve opdager, hun er gravid. Hun tvinges nu til at beslutte sig for, om hun vil vente i det uvisse på sin elskede, eller om hun skal tage imod et ægteskabstilbud fra en velhavende diamanthandler.
Pelé fortæller sin mirakuløse historie om den legendariske fodboldspillers vej mod stjernerne, fra ung dreng til den 17-årige spiller, der scorede sejrsmålet, da Brasilien blev verdensmester for første gang i 1958. Trods modgang og fattigdom brugte den unge Pelé sin uortodokse spillestil og uovervindelige tro på tingene til at overvinde alle forhindringer, finde storhed og inspirere et land, som han forandrede for evigt.
I 1910'ernes London slutter den unge vaskeriarbejder Maud sig til kampen for valgret til kvinder. Årtiers fredelige demonstrationer har ikke haft nogen effekt, og kvinderne tager et nyt middel i brug - nemlig landsdækkende civil ulydighed. Kvindernes kamp bliver mere og mere militant, men staten slår hårdt igen, og Maud risikerer at miste både sit job, sit ægteskab og sin frihed.
I en alder af seks år er amerikanske Bobby Fischer allerede ved at vise sig som et skakgeni. Som teenager er Fischer blevet international stormester, men hans uberegnelige opførsel sender ham på kant med omgivelserne. I 1972 møder han sovjetrusseren Boris Spasskij i "århundredets match". Men Fischer opfører sig stadig mere bizart, og selv hans rådgivere er i tvivl, om han er ved sine fulde fem.
Filmen tager et kig på den franske modedesigner Yves Saint Laurent fra starten af hans karriere i 1958, hvor han mødte sin store kærlighed og forretningspartner, Pierre Berge.
Journalisten Gary Webb (Jeremy Renner) falder over en chokerende historie. I 1980'erne samarbejde CIA med mellemamerikanske narkohandlere for at finansiere støtte til kontraerne i deres kamp mod den nicaraguanske regering. Derved startede de nærmest egenhændig crack epidemien i USA. Gary Webbs artikel bliver trykt og skaber stor kontrovers. Så stor, at CIA beslutter sig for at gøre noget ved sagen. De går efter Webbs kilder og får dem lukket ned, og så går de igang med at destruere hans troværdighed. Filmen er baseret på en sand historie!
Dette er den sande og fantastiske historie om Charles Heidsieck, søn af en rig og berømt vin-familie i Frankrig. I anden halvdel af 1800-tallet forlader han vingårdens tryghed for at erobre amerikanernes smagsløg, kun bevæbnet med væsken kaldet champagne og adskillige centiliter charme. Eventyret bringer ham til New York og Louisiana og videre ud i den ufremkommelige vildmark. Snart stilles han overfor sit livs store lidenskab i form af frihedskæmperen Pauline. Men han stilles også overfor borgerkrigens geværmundinger, da han havner i fængsel, anklaget for spionage. Dette er en episk fortælling fuld af lidenskab, krig, løgn og bedrag. En fortælling om en mand, som er parat til at risikere alt for at virkeliggøre sine drømme til og med sit eget liv!