I 1958 fejrer mafialederen Michael Corleone sin søns konfirmation med stor festivitas. Udadtil fremviser Corleone-familien en facade uden revner, men facaden dækker i virkeligheden over korruption, vold og mord.

Takket være en teknisk fejl og en snu advokat slipper narkohaj Carlito Brigante med fem år i fængsel. Alligevel er det nok til, at Carlito beslutter ikke at vende tilbage til sig gamle liv. Istedet overtager han ledelsen af en natklub ejet af advokaten. Men fortiden spøger og Carlito bliver hurtigt trukket ned i underverdenen igen.

Johnny Clay planlægger at lave et sidste stort kup for derefter at trække sig tilbage for at leve et borgerligt liv med sin kæreste Fay. Sammen med en gruppe småforbrydere tilrettelægger Johnny detaljeret et den kup mod en galopbane. Men i planlægningen er der ikke taget højde for den menneskelige faktor.

Instruktøren Francis Ford Coppola har restaureret The Godfather: Part III med en ny begyndelse, og som han selv beskriver det, "en mere passende afslutning på The Godfather og The Godfather: Part II". Den aldrende mafialeder Michael Corleone har to ønsker: at gøre sit familiedynasti lovligt og at finde en efterfølger.

Småkriminelle fusker Buddy "Aces" Israel forsøger at slippe ud af fedtefadet ved at vidne mod mafiachefen Primo Sparazza. Det synes Primo er en rigtig dårlig ide, så han udlover en dusør af de store på Aces hoved. Det får alskens luskede lejemordere og forhærdede forbrydere til at lede efter ham. Eneste værn mellem Ace og den visse død er nu to FBI agenter og hans eget held og husterstil.

En efterstræbt lejemorder, en sur svigermor, en uheldig tandlæge og en pistolglad klinikassistent er blot nogle af de personer, der prøver at få hinanden placeret 9 fod under jorden i kampen om 10 millioner dollars.

Barry Pepper spiller hovedrollen som Matty - søn af mafiabossen Benny Chains (Dennis Hopper). Matty er vild efter at blive en del af mafiaen, men hans far og onkel (John Malkovich) tøver. Alligevel lykkes det Matty at overtale dem til at lade ham udføre et job og bevise, at han er god nok. Sammen med sit slæng af venner - den hårdtslående Taylor Reese (Vin Diesel), storcharmøren Chris Scarpa (Andrew Davoli) og fjumrehovedet Johnny Marples (Seth Green) planlægger han en forholdsvis simpel pengetransport, men det hele går naturligvis i vasken, og pengene forsvinder i en lille by i Montana. Byens udspekulerede sherif beslutter, at han har fortjent en bonus for sine mange år i offentlig tjeneste og vil beholde pengene. Men slænget får endnu større problemer, da Mattys skånselsløse onkel kommer til byen for at rydde op...

Underligt nok bærer den danske titel på denne film det engelske navn Wanted. Originaltitlen er Crime Spree, en lystig kriminalkomedie med bl.a. Harvey Keitel og Gérard Depardieu om seks håbløse småforbrydere, der sendes fra Paris til Chicago for at begå et indbrud. Ved en fejl ender de med at røve et hus, som tilhører Mafiaens overhoved. Snart har de både gangstere og FBI på nakken i deres flugt gennem skiftende amerikanske landskaber.