Med søde drømme om en skuespillerkarriere i bagagen lander Betty i Hollywood, hvor hun har lånt sin tantes tomme hus som base i sin søgen efter lykken. Men huset er ikke tomt. En fortumlet og forslået kvinde har søgt tilflugt i bygningen. Hun husker kun brudstykker af nattens begivenheder. Noget med at hun sidder i en bil... at chaufføren sigter på hende med en pistol... at de pludselig bliver ramt af en anden bil. Resten er uklart og tåget. Eneste spor er en pung propfyldt med dollars. Sammen starter de jagten på sandheden. En søgen, der bringer dem i nærkontakt med hårdkogte gangstere, slibrige filmfolk og andre udskud i Hollywoods mørke afkroge.
Psykologistuderende Evan Treborn har opdaget at han mentalt kan rejse tilbage i tiden og påvirke begivenhederne. Nu har han mulighed for at forhindre, at hans barndomskæreste bliver udnyttet seksuelt af sin far, at hendes psykopat af en bror slår hans elskede hund ihjel og at rørbomben, der eksploderer i en postkasse, slår en mor og hendes lille baby ihjel. Problemet er bare, at hver gang Evan sætter sin verden i bevægelse og styrtdykker tilbage i tid og hukommelse for at gøre 'en ting godt, påvirker det andre ting i rystende grad...
Kevin Lomax er en ung succesrig forsvarsadvokat, der aldrig har tabt en retssag. Uanset forbrydelsens omfang lykkes det Kevin at forføre enhver jury med sin charme og logiske sans og i sidste ende at vinde. Derfor tilbydes Kevin et superjob hos et stort New Yorker advokatfirma. Her møder han firmaets karismatiske leder John Milton, der giver ham et tilbud, han ikke kan afslå. Men Kevin påvirkes kraftigt af sit nye liv. Succesen går ham til hovedet, og snart begynder hans liv at forandre sig til et mareridt...
Troldbunden er en psykologisk thriller fra 1945 instrueret af Alfred Hitchcock med Gregory Peck og Ingrid Bergman i de to centrale roller. Peck spiller en mand med hukommelsestab, der tilsyneladende har myrdet en psykiater og taget hans plads. Bergman spiller en psykiater, der ved hjælp af psykoanalyse prøver at hjælpe ham, mens politiet søger at få fat i ham.
Sammen med kone og datter flytter Larry ind i sin afdøde bror Franks hus. Frank var temmelig perverteret, så det er rimelig ufedt at nogle dråber blod fra Larry rammer gulvet på loftet og på en eller anden måde vækker Frank halvrådne lig til live igen. Frank har haft en affære med Larrys kone, og hun vil stadig gerne hjælpe ham i hans skræmmende fremtidsplaner.
Han er ung, rig, ser godt ud og kan stort set få, hvad han peger på. Alligevel synes der at mangle noget i hans tilsyneladende perfekte liv. En aften møder han drømmekvinden og hans lykke er gjort, men noget er ikke som det skal være.
Den russiske ballerina Dominika Egorova tvinges til at blive spion. "Din krop tilhører staten", får hun at vide. Hun er fanget i en verden, som hun er desperat for at slippe ud af, da hun sendes til Budapest for at lokke oplysninger ud af en CIA-agent.
Blue Bay, Florida. Et "lystsejler"-paradis, hvor man lever for "lyst" og "sejler" i penge. her har Kelly Van Ryan, en tordnende velskabt overklassesild, kastet sin kærlighed på sin sexede studievejleder.
Efter at Kirsty Cotton fik sin familie udslettet af klosterbrødrene, blev Kirsty sendt til et sindssygehospital, hvor hun der kommer under Dr. Channards behandling. Ingen tror dog på Kirsty. Hospitalets leder Dr. Channard forstår dog hurtig sammenhængen, i det han har kendt til de kræfter, som Frank Cotton havde haft med at gøre. Channard havde nemlig længe ledt efter selvsamme kræfter. Kirsty får hjælp fra en uventet kant, da en af hospitalets ansatte, Kyle, vælger at tro på Kirstys historie, og beslutter sig for at hjælpe hende. Han tager hen til Dr. Channard og i hans hus, finder han bevis for Kirstys historie.
Efter en alvorlig ulykke vågner Dan Merrick (Tom Berenger) op på hospitalet og kan intet huske fra sit liv. Han kæmper for at få hukommelsen tilbage med hjælp fra både venner og fra sin kone (Greta Scacchi), der alle prøver at genfortælle fortiden for ham. Men efterhånden som Merrick begynder at rekonstruere sin fortid, begynder han at få nogle mærkelige flashbacks. Og da han møder privat-detektiven Gus Klein (Bob Hoskins) får han mere at vide om sin mystiske fortid. Merrick bliver trukket dybere og dybere ind i et spind af korruption, der kan vise sig at være mere livsfarligt end en ulykke!
USA i slutningen af 40'erne. Via kontaktannoncer og under foregivende af at være bror og søster charmerer parret Martha og Raymond sig ind hos enlige enker. Han forfører dem, mens hun stjæler alt, hvad de ejer. Bagefter myrder de koldblodigt deres offer for at gå videre til det næste. Et skræmmende kriminaldrama baseret på den sande historie om to af USA's mest brutale seriemordere.
I denne thriller spiller vores alle sammens Material Girl sexbomben Rebecca, der ynder at posere nøgen på sin husbåd. En dag dør en rigmand i hendes arme (læs: mellem hende ben) og efterlader Rebecca otte millioner dollars. Mistænkeligt synes nogle, og pludselig er Rebecca mistænkt for mord. Heldigvis finder hun en barsk advokat (stakkels Willem Dafoe), der har et blødt punkt for den lækre Rebecca.