To dusørjægere slår sig sammen for at fange Indio, der med sin bande gør klar til at røve banken i El Paso. De to dusørjægere har forskellige grunde til at være efter Indio, men kan de overhovedet stole på hinanden?

Luke Jackson sendes i fængsel for hærværk og gadeoptøjer, men han nægter at lade sig kue af fængselsreglementet. Luke's kølige modstand mod fængslets autoriteter og hans vilje til at flygte, vinder respekt blandt de andre indsatte. Luke flygter, men fanges igen. Som straf skal han grave et stort hul - igen og igen. Da Luke flygter igen, viser det sig at han har valgt den forkerte flugtkammerat.

William Blake er en bogholder, som forlader sit hjem i Cleveland for at overtage et job vestpå i nybyggerbyen Machine. Da han ankommer, får han at vide, at fabriksejeren Dickinson allerede har ansat en anden mand til jobbet. Han slukker sine sorger på nærmeste saloon i selskab med en forhenværende prostitueret. Et voldsomt opgør med kvindens elsker gør William Blake til morder. Alvorlig såret og med lovens lange arm i hælene, søger han tilflugt i ødemarken, hvor han møder indianeren Nobody.

Max Sand’s forældre bliver tortureret til døde af tre forbrydere, der er på jagt efter guld. Max sværger hævn, og den uerfarne unge mand begiver sig ud på en årelang rejse gennem vildmarken for at opspore den brutale trio.

Det texanske politi sætter sig for at fange den notorisk morderiske Firefly-familie. Tre af de psykopatsike familiemedlemmer undslipper og tager herefter på en bloddryppende tur på landevejen. I hælene har de ordensmagten og en gruppe dusørjægere, der ikke adskiller sig væsentligt fra deres bytte.

Den hårdtarbejdende servitrice Slim (Jennifer Lopez) troede, hun ville få et liv i ægteskabelig lykke, da hun giftede sig med sin drømmefyr Mitch (Billy Campbell fra Once and Again). Efter de har fået deres første barn, begynder hendes perfekte liv at krakelere, da hun opdager Mitchs mørke side - en sygeligt jaloux og tyrannisk person, der forvandler tillid, lykke og kærlighed til frygt. Slim, der er rædselsslagen og frygter for sit barns liv, vælger at flygte med datteren. Men Mitch er nådeløs og hyrer kyniske håndlangere i sin jagt på det bytte, der engang var hans familie. Til sidst bliver Slim tvunget til at konfrontere jægeren, og hun og Mitch kaster sig ud i en intens psykisk og fysisk kamp, hvor Slim én gang for alle vil vise ham, at hun har fået NOK!

James og Catherine har mistet gnisten, og deres respektive udenomsægteskabelige affærer er det eneste, der tænder dem. Efter et voldsomt sammenstød mellem James og dr. Helen Remington finder de dog begge en ny sexlyst. Crash viser David Cronenberg i sit es, vulgært kødelig og med et freudiansk sindelag. Filmen blev givet Juryens Specialpris på Cannes af en jury med Francis Ford Coppola i spidsen, da den havde premiere i 1996.