Matt bliver smidt ud fra Harvard og flytter ind til sin søster og hendes mand Steve i London. Her bliver han venner med Steves bror Pete og hans kammerater. På vej hjem fra en fodboldkamp bliver Matt angrebet af en flok fodboldbøller. Heldigvis kommer Pete og gutterne til undsætning og Matt opdager, at de udgør en notorisk gruppe hooligans. Og den må han selvfølgelig være med i. Også selvom det tager lidt tilvænning.

Alex Grady, der som nyudnævnt kaptajn for det amerikanske karatelandshold får sin opgave for, da holdet, bestående af et noget broget persongalleri, deriblandt den disciplinerede Tommy Lee og den fandenivoldske Travis Brickley skal forenes. Hvert holdmedlem har sin egen grund til at kæmpe og alle er fra starten skeptiske overfor Grady. Efter hård træning og indbyrdes magtkampe, lærer holdet efterhånden at de må stå sammen som en enhed, hvis det skal lykkes for dem at vinde over det udspekulerede koreanske hold, som er forsvarende verdensmestre og som ikke er bange for at benytte beskidte tricks.

Cole kører stock-car, og det er han god til. For at blive endnu bedre kommer han under veteranen Harrys vinger, men det forhindrer ikke Cole i at blive alvorligt skadet. Under indlæggelsen møder han heldigvis lægen Calire, der er rigtig sød og dejlig. Så Cole får hurtig appetit på livet igen og bliver klar til at vende tilbage til banen, hvor han skal vise, om han kan vinde turneringen.

Jess er af indisk familie, og hendes mor er stolt af at kunne lære sin datter om indisk madlavning, og hvad der ellers skal forberede hende på et forhåbentligt ikke for fjernt bryllup. Lidet aner mor, at Jess' billede på væggen af David Beckham ikke er romantisk, men nærer hendes drøm om at blive professionel fodboldspiller. Hendes boldøje opdages af Jules, som er spiller og introducerer hende til træneren Joe. Og mens karrieren sætter af, og mor koger, kommer romantikken alligevel ind i historien.

Billy Clyde Puckett og Marvin "Shake" Tiller er to af stjernerne på et footballhold, der er på vej mod Super Bowl. De bor begge sammen med Barbara, der er datteren af teamets ejer. Hun passer på de to spillere, men problemerne starter, da hun begynder at date Tiller. Det er Puckett naturligvis ikke begejstret for, og det kan man se på Pucketts udtryksfulde øjenbryn.