En dag bliver Rollie kontaktet af Justitsministeriet, fordi de skal bruge hans hjælp til en noget usædvanlig opgave: De vil have Rollie til at fingere mordet på gangsteren Nicholas DeFranco, som skal skal vidne mod sine tidligere samarbejdspartnere. Rollie indvilliger i at arrangere en falsk offentlig likvidering, men det går naturligvis ikke som det skal, så pludselig er Rollie jaget vildt!
New York bliver belejret af egne tropper, da muslimske fundamentalister igen og igen terroriserer byen med bombesprængninger med efterfølgende dødsfald i hundredevis. Denzen Washington spiller FBI-chefen, der med livet som indsats vil opklare sagen, og Bruce Willis spiller øverstbefalende General for de amerikanske tropper.
Den smukke psykiater Catharine Deane eksperimenterer med ny teknologi, der giver hende direkte adgang til sine patienters indre tankebaner. Både i overført og direkte betydning. Det åbner skræmmende muligheder men ingen forestillede sig, hvor meget der kunne gå galt. Da FBI beder hende om at trænge ind i en formodet seriemorders syge hjerne for at redde endnu en kvindes liv, bliver det starten på det mest bizarre mareridt, man har oplevet i nyere tid, uden at være på seriøs receptmedicin.
FBI-agent Art Jeffries er på spanden efter en gidselsituation, der gik galt. På en rutineopgave finder han en skrækslagen niårig dreng, Simon, hvis forældre er blevet myrdet af agenter fra National Security Agency. De er egentlig på jagt efter Simon, der er autist og ved et tilfælde har brudt NSA's nye og ellers ubrydelige, hemmelige kode, kaldt 'Mercury'. Jeffries redder ham, og snart er de to på hæsblæsende flugt, efterstræbt af politiet, FBI og NSA.
FBI-agent Jennifer Marsh er ekspert i cyberkriminalitet og sidder sikkert bag skærmen. Det ændrer sig, da en seriemorder åbner en hjemmeside, hvor man kan se hans ofre blive dræbt. Antallet af besøg på siden afgør hvor lang tid de stakkels mennesker får lov at leve. Jennifer bliver sat i spidsen for jagten på psykopaten, og det viser sig at blive en væsentlig farligere opgave end FBI-agenten er vant til.
En superpsykopatisk seriemorder begynder i påskedagene at indsamle kropsdele, så han kan have en komplet krop til Jesu genopstandelse påske søndag. Det må der selvfølgelig sættes en stopper for, og der forsøger en dedikeret betjent så at gøre.
Mark Whitacre er divisionsdirektør og kronprins i den landbrugs-biokemiske industrivirksomhed ADM. Whitacre gider ikke sidde med hænderne i skødet og vente på at blive direktør, så han henvender sig til FBI for at afsløre ADM's karteldannelse, for så må han vel blive forfremmet. Men først skal der beviser på bordet, og FBI begynder snart at fortryde, at de har indgået samarbejdet med Whitacre, for han ter sig som en James Bond på speed.
Baseret på en sand historie! Vi er i 90'erne og John Gottis retssag er i fuld gang. Da småforbryderen Tommy i den forbindelse hører om private mafia klubber, hvor våben er strengt forbudt får han en lys ide. Tommy og hans kæreste Rosie beslutter sig for at begynde at røve fra disse steder. De slipper afsted med det, hovedsageligt fordi mafiosoerne ikke kan fatte, at nogen kan være så fræk! Snart tvinger røverierne mafiabossen Big Al (Andy Garcia) til at tage affære.
Den smukke fotomodel Domino Harvey keder sig i sit privilegerede liv i Beverly Hills og beslutter sig for at der skal ske noget helt nyt.
Embedsmænd som undersøger en terrorbombning advarer Gordy Brewer om, at han ikke skal blande sig, men begivenhederne har allerede involveret ham på den mest rædsomme måde. Hans kone og børn er blandt ofrene for eksplosionen. Hårrejsende spænding og enmandsheltemod er hovedingredienserne i denne stærke thriller.
Neil Shaw leder en FN-specialgruppe, der er så hemmelig, at ingen officielle kilder kender til dens eksistens. Shaws chef er den kyniske sikkerhedschef Eleanor Hooks, som står i direkte kontakt med FN’s canadiske generalsekretær, Douglas Thomas. Da en flok kinesiske flygtninge findes myrdet i en container i New Yorks havn, bliver det startskuddet til en bizar og mystisk kæde af hændelser, som fører frem til snigmordet på Kina’s FN-ambassadør for derigennem at kompromittere FN-institutionen og forpurre et historisk topmøde med Kinas ledere. Da Shaw bliver beskyldt for mordet, må han ene mand opklare mysteriet og rense sit navn. Den eneste han kan stole på, er den smukke FN-tolk Julia og situationen kompliceres af, at den garvede strømer Cappella iværksætter sin egen efterforskning af begivenhederne.
Ivrig efter at blive gift med Gina, den dejlige skolelærer han har været kæreste med i tre måneder, føler Michael, at det er tid til at møde hendes familie. Hvad han møder er FAMILIEN. Ginas far er en gangster, der strammer garnet om Michael, ved at bruge auktionhuset som "pengevaskeri", og vikler Michael ind i en verden, hvor han skal fremstå som et berygtet mafiamedlem. De kalder ham Mickey Blue Eyes.
Underligt nok bærer den danske titel på denne film det engelske navn Wanted. Originaltitlen er Crime Spree, en lystig kriminalkomedie med bl.a. Harvey Keitel og Gérard Depardieu om seks håbløse småforbrydere, der sendes fra Paris til Chicago for at begå et indbrud. Ved en fejl ender de med at røve et hus, som tilhører Mafiaens overhoved. Snart har de både gangstere og FBI på nakken i deres flugt gennem skiftende amerikanske landskaber.