Kramer vs. Kramer, der vandt 5 Oscars, er et nyskabende drama om den sorg, der følger med en skilsmisse, og kampen for både at passe et arbejde og en familie. Den unge familiefar Ted Kramer elsker sin familie og sit arbejde, hvor han tilbringer det meste af sin tid. En sen aften, da han kommer hjem fra arbejde, har han et skænderi med sin kone Joanna om dette, og hun ender med at forlade ham, så han selv kan tage sig af deres 6-årige søn Billy. Nu skal Ted selv finde ud af at være en far samtidig med, at han skal håndtere presset fra en hektisk karriere. Men netop som Ted begynder at få styr på sin nye rolle og faktisk føler sig som en ansvarsfuld far, vender Joanna tilbage. Og nu vil hun have sin søn igen.

Et juledrama centreret omkring Whitfield-familiens første ferie sammen i fire år.

Teenageren Holly Hamilton er godt træt af at skulle flytte, hver gang hendes ugifte mor Jean ryger ind i en krise i et af sine utallige parforhold. Derfor udtænker Holly den perfekte plan om den perfekte mand - hun opfinder en hemmelig beundrer, så hendes mor kan komme på andre tanker. Men da det virtuelle forhold udvikler sig, bliver Holly nødt til at fremvise bejleren og låner til det formål sin vens charmerende og flotte onkel. Tingene udvikler sig, og Holly må ty til mere og mere desperate metoder for at gennemføre sin plan og beskytte sin mors nyfundne lykke. Men hvad nu, hvis hendes mor i mellemtiden går glip af den rigtige "perfekte mand"?