Brendan har aldrig været uden for bymuren, og hver dag hjælper han sin onkel med at bygge muren stærkere, så den kan holde vikinger og skovens onde kræfter ude. En dag ankommer troldmanden Adrian til byen, og med sig bringer han en gammel bog fuld af visdom og magi, der kan redde folket fra de onde magter – Hemmelighedernes Bog. Men bogen er ikke skrevet færdig og den unge Brendan må overvinde sin største frygt og begive sig ud i de store skove, som er fulde af magi, hemmeligheder og trusler, for at få fat på krystallen, der skal bruges til at færdiggøre bogen.

The Loss of a Teardrop Diamond fortæller historien om den rige og forkælede Fisher Willow, som forelsker sig i Jimmy, der er søn af en alkoholiseret far og en sindssyg mor. Hun gør alt, hvad hun kan for at få ham til at se ud som en velbjerget frier, så han kan passe ind i hendes familie. Han skal først og fremmest godkendes af hendes faster, der kontrollerer familieformuen og helt sikkert vil anse ham for et upassende parti. Den dråbeformede Diamant foregår i 1920'erne, hvor fri kærlighed og personlig udvikling fejer sig hen over Amerika, men i sydstaterne ændres traditionerne ikke så let. Filmen bygger på et teaterstykke af Tennessee Williams, som blandt andet kendes for Cat on a Hot Tin Roof og ikke mindst A Streetcar Named Desire.