Da byens mest frygtede gangstere systematisk bliver udryddet, får den kappeklædte korsfarer Batman skylden. Men om natten i Gotham City hærger en ny og spøgelsesagtig skurk, Dødsenglen, en dyster skikkelse med en vis tilknytning til Baan's fortid. Kan mørkets ridder undgå politiet, fange Dødsenglen og rense sit navn...
Robert McCall befinder sig hjemme i det sydlige Italien, men han opdager, at hans venner er under kontrol af lokale kriminalchefer. Da begivenhederne bliver dødelige, ved McCall, hvad han skal gøre: at blive sine venners beskytter ved at tage imod mafiaen.
Harry Brown har boet hele sit liv i en London-forstad, som efterhånden er blevet totaltovertaget af brutale gadebander. Da hans bedste ven bliver myrdet, beslutter den aldrende enkemand og tidligere marinesoldat sig for at tage sagen i egen hånd. Han indleder et personligt vendetta. Uden politiets indblanding... og helt uden nåde!
En ny spiller melder sig på banen i Gotham City. Ligesom Batman bekæmper hun kriminalitet, men hun er yderst brutal og hensynsløs, så Batman må gå i aktion.
Lejemorderen Arthur Bishop er en ensom ulv, der foretrækker at jage alene. Men Arthur glemmer sin sædvanlige forsigtighed, da hans bedste ven, Harry, bliver myrdet. Arthur vil hævne Harry's død – og det samme vil Harry's søn. Arthur gør den unge mand til sin lærling, og snart sætter jagten på de ansvarlige ind.
Den danske emigrant Jon har ventet i årevis på at få sin kone og søn til USA. Da det endelig sker, bliver de udsat for en forfærdelig forbrydelse. I sorg og afmagt slår Jon gerningsmanden ihjel. En hævn, der slipper brutale kræfter løs. Gerningsmandens bror er den nådesløse Delarue, som terroriserer byen Black Creek og ikke skyr nogen midler for at hævne sin bror. Forrådt og udstødt af lokalsamfundet må Jon forvandle sig fra fredelig nybygger til frygtløs kriger for at frelse byen og finde fred.
Den kyniske og kontante poltimand Leo Kessler er i hælene på en morderisk galning, Warren Stacey, der hævner sig på smukke kvinder, der har afvist ham. Stacey bringes for retten, men løslades igen på grund af en juridisk spidsfindighed. Kessler anbringer falske beviser for at få ram på ham, men planen giver bagslag, og til sidst må Kessler selv gøre arbejdet færdigt, før morderen slår til igen.
Paul Kersey er som altid godt træt af al den voldskriminalitet, der synes at opsøge ham, hvor end han befinder sig. Da New York-arkitekten besøger en gammel soldaterkammerat, udånder vennen i hans arme, fordi en gadebande har givet ham stryg. Der er ikke andet at gøre end at smøge ærmerne op og sætte sig i respekt hos nabolagets møgunger med en granvoksen gøb.
Chuck Norris er i vanlig form i denne action-film fra en tid, hvor man endnu kunne spinde underholdning på koldkrigstemaet mellem øst og vest. En gruppe lejesoldater anført af en sovjetisk agent ved navn Rostov angriber og fanger USA på det forkerte ben, og naturligvis kan kun én mand standse de invaderende tropper: pensioneret agent og mester i kampsport Matt Hunter. Snart går Hunter til kvalificeret guerilla-modstand mod den aggressive fjende.
I Jerusalem på Jesu tid bliver prinsen Judah Ben-Hur uretfærdigt anklaget for forræderi af sin stedbror Messala, der er officer i den romerske hær. Ben-Hur bliver skilt fra sin familie og kvinden han elsker og må nu leve som slave. Efter mange år på havet vender han tilbage til Jerusalem for at finde sin familie og få hævn over sin stedbror, der er skyld i hans ulykke.
Den eneste, Matt (Steven Seagal) kan stole på, er manden, der er gift med hans ekskone og har adopteret hans datter. Matts problemer med alkohol og ludomani ødelægger hele tiden hans forsøg på at være en god far. Matt får mulighed for at starte på en frisk, da en mystisk gammel mand overtager hele hans spillegæld, men kræver, at Matt i bytte sværger ham fuldstændig troskab og bruger sine evner til at dræbe byens mest berygtede gangster. Matt bliver tvunget til at sætte sig ind i underverdenens politik og acceptere sin rolle som en hyret muskelmand. Han opdager hurtigt, at der foregår mere, end man umiddelbart kan se.
Jimmy har prøvet det meste - inklusiv fængsel. Men nu hvor han har mødt Lilly, har han fået styr på sit liv. Desværre falder det nyforelskede par i kløerne på Crash og hans sadistiske motorcykelbande. De bliver slagtet. Ofret i et blodigt, satanistisk ritual. Kort tid senere begynder banden at få problemer. En flygtig, truende skikkelse forfølger dem. Jimmy er vendt tilbage fra de døde for at stille dem til regnskab for deres ugerninger...