I en ikke så fjern fremtid har opfindelsen The Great Machine fået alle jordens maskiner til at gøre oprør mod menneskene, hvilket fører til, at hele jordens befolkning bliver udslettet. Men mens vores verden går til grunde, begynder en mission, der skal redde civilisationen. En videnskabsmand skaber 9 forskellige væsner og giver dem liv i de sidste dage af menneskeheden, så de kan leve videre efter apokalypsen. De 9 har hver deres unikke egenskaber og job at udføre, men #9 har nogle særlige evner og kommer til at spille en vigtig rolle i kampen for at bevare en civilisation...

Ray Peterson, der bor i en ikke helt almindelig forstad. Hans drøm om en fredelig ferie bliver spoleret af nogle nye, uhyggelige naboer. Rays kone Carol er skuffet over, at han beslutter sig til at tilbringe en afslappende uge derhjemme, og at han med det samme kommer op at toppes med naboerne - en geskæftig snushane, en udflippet forhenværende militærmand og en syret teenager - som nysgerrigt følger med i, hvad der foregår hos den mærkelige Klopek-familie. Da nabolagets gamle gnavpot pludselig forsvinder, bliver naboerne overbevist om, at familien Klopeks faldefærdige hus gemmer på en frygtelig hemmelighed. De bevæbner sig med skydevåben, en kraftig kikkert og en skovl og begiver sig hen for ved selvsyn at se, hvad der foregår i familien Klopeks hus.

En deling soldater er på overlevelsestur i det skotske højland. Det skulle have været en helt rutinemæssig terrænøvelse, men alt går galt. En af mændene kommer slemt til skade. Radioen virker ikke. De mangler vand og mad. Mørket sænker sig. Fulmånens bleggule cirkel letter fra horisonten. Nattestilheden flænses af et gruopvækkende ulvehyl. Fjenden har fundet dem...

Land of the Dead er et uhyggeligt billede af en moderne verden, hvor de levende døde strejfer omkring overalt, og de sidste levende forsøger at opretholde et normalt liv bag en befæstet bys mure. Men uden for byen er en hær af levende døde ved at samle sig, og imens er anarki ved at tage over inden for byens mure. Nu hvor byens overlevelse står på spil, skal en gruppe hårdføre lejesoldater forsøge at beskytte de levende fra en hær af døde.

I en nær fremtid er DNA-kloning en almindelig del af hverdagen. Man kloner fødevarer og kæledyr i et væk, men loven forbyder koloning af mennesker. Efter en ulykke med sin helikopter og efterfølgende hospitalsophold finder Adam Gibson imidlertid ud af, at han er blevet klonet og erstattet. Han får nu travlt med at finde forbryderen bag kloningen og kæmpe for at få sit gamle liv tilbage fra sin dobbeltgænger.

Året er 2012. Det er forbudt for ægtepar at have mere end et barn og da Kaptajn Brennick forsøger at smugle sin kone og deres ufødte barn over grænsen til USA bliver de fanget under et stikprøvecheck. Forseelsen takseres til 31 år i det nyeste og mest effektive fængsel, der nogensinde er bygget. Ikke alene er det umuligt at flygte fra betonbunkeren, men hver fange får indopereret en magnetisk sender, der styres fra hovedcomputeren og som enten kan give smertefulde mavekramper eller en eksploderende afgang fra denne verden. Alt går sin vante gang i fængslet 100 meter under jorden - men kun indtil Brennick opdager, at hans kone er indsat samme sted og så bryder helvede løs...

Efter 50 år med en sønderlemmende krigsførelse mellem Europa og Det Større Østlige Forbund, dannes det nye kontinent Eurasia. Der er ingen mulighed for ærefuld fred eller sejr. Planeten er blevet hærget af kemiske og biologiske våben samt endogså atomvåben, og hele den menneskelige race er nedslået og udmattet af krigen. Genetikeren Azuma skaber håb i form af en ”neocelle”. Menneskelige dele kan erstattes uden risiko for afstødning. Men naturen og videnskaben kommer i konflikt med hinanden, og der opstår en ny trussel, der tvinger hele den menneskelige race til at kæmpe en sidste kamp mod sin egen udslettelse.

Michael Zane og Thomas Murphy leder en broget forsamling af hærdede forbrydere som slår sig sammen for at gennemføre et kæmpe kup ved Den Internationale Elvis Kongres i Las Vegas. Forklædte som Elviskloner skulle det være let at blande sig i mængden. Samtidig har banden iklædt sig ikke så lidt skydevåben, ammunition og sprængstof – faktisk rigeligt til jævne et helt Casino med jorden. Alligevel må de i allersidste minut indse, at planen er ved at gå helt, helt galt.

I denne actionfyldte og mørkt humoristiske genindspilning af den originale Death Race 2000 er det år 2050, og USA ledes af en almægtig korporativ regering. Masserne er blevet hjernevasket med voldelig virtual reality-underholdning. Årets begivenhed er Death Race, hvor voldelige kørere konkurrerer i et landevejsløb tværs gennem landet og scorer point ved skamløst at køre folk over og køre hinanden ad vejen. Den regerende mester og fansenes favorit, Frankenstein, halv mand og halv maskine, vil gerne vinde kronen, men hans andenpilot er spion for modstanderne og truer hans drøm.

Hvis du har et problem, er Barb Wire løsningen. Hun bruger et hvilket som helst våben - inklusive sin krop - for at få, hvad hun vil, og hun står ikke tilbage for nogen mand. Ikke før den dag Axel Hood kommer til byen. Han er på hemmelig mission, og Barb er den eneste, der kan få ham ud af byen i live. Men vil hun hjælpe den mand, der engang forrådte hende?