Nortons evner som stjerneskuespiller viser sig i rollen som Jack, en kronisk søvnløs der er desperat efter at slippe ud af sit ulideligt kedelige liv. Da møder han Tyler Durden (Pitt), en karismatisk sæbesælger med en usædvanlig livsfilosofi. Tyler synes at udvikling af én selv er for de svage - det er selvdestruktionen der gør livet værd at leve. Inden længe er Jack og Tyler ved at slå hinanden til plukfisk på en parkeringsplads, en slåskamp der giver det ultimative kick. For at introducere andre mænd for de simple glæder ved fysisk vold, danner Jack og Tyler den hemmelige Fight Club der bliver voldsomt populær. Men en chokerende overraskelse der vender op og ned på alt, venter Jack...

Eddie er en Poolhustler med talent, men også en dårlig attitude. Han udfordrer legenden Minnesota Fats til et spil, men han taber stort. Uden penge og uden venner må han genvinde sin selvtillid og sit talent.

Dr. William Harford er en New Yorker, som en skæbnesvanger vinteraften, efter sin kones indrømmelse af seksuelle længsler vover springet ud i et erotisk strejftog, der truer hans ægteskab - og som måske endda fanger ham i en skummel mordgåde. Som historien går fra tvivl og frygt til selvopdagelse og forsoning, lægger Kubrick musik til med mesterlige bevægelser.

Nytårsaften bliver den gigantiske luksusliner Poseidon ramt af en flodbølge. Skibet ender med bunden i vejret, og stort set alle drukner. En lille gruppe overlevende prøver desperat at kæmpe sig vej igennem skroget og mod kølen, der nu er eneste del over vandet.

Hun er enlig mor. Hun går ikke i kirke. Og hun åbner en chokoladebutik midt i faste-tiden! Jo...Vianne formår at skabe røre i andedammen fra selvsamme øjeblik, hun slår sig ned i den lille by. Den slags passer bestemt ikke byens snerpede borgmester, der mener, at al nydelse er syndigt og skadeligt for moralen. Men Viannes hjertevarme væsen og hendes hjemmelavede chokoladespecialiteter - rene himmerigsmundfulde - lokker på trods af borgmesterens dundertale byens dydige borgere på syndens sanselige afveje. Én bid, og de er solgt...

For Suzanne drejer alt sig om at komme på tv. Da hendes mand kommer i vejen for hendes karriere, beslutter hun sig for at få ham ryddet af vejen.

Alene på sommerferie bliver Leda fascineret af en ung mor og hendes datter. Hun betragter dem på stranden og bliver berørt af deres stærke relation og deres larmende og truende familie, samtidig med at hun bliver overvældet af minder om frygt og forvirring fra den intense tid, hvor hendes egne børn var små.

Thomas Jerome Newton ankommer til jorden fra en fjern planet, for at skaffe det vand som hans tørkeramte verden desperat har brug for. Med sin advancerede viden opbygger han et firma, for at få de penge og teknologi han har brug for, men han har ikke regnet med menneskets grådighed.

Året er 1915. Helene Schjerfbeck er en stort set glemt kunstner, som bor sammen med sin gamle mor. Det er flere år siden hendes sidste udstilling. Alt ændrer sig dog, da en kunsthandler finder Helene og vil arrangere en stor soloudstilling. Men det store vendepunkt i Helene's liv kommer først, da hun møder Einar Reuter. Einar er en ung skovfoged, som elsker Helenes værker. Han bliver Helenes fortrolige og elsker.

Under jagten på en nedfalden meteorit styrter industrifyrsten John Greystoke ned over junglen i sin helikopter. Hans nyfødte søn, Tarzan, overlever og bliver opfostret af urskovens aber. Som voksen møder Tarzan miljøforkæmperen Jane Foster, som han taber sit hjerte til. Samtidig må han bremse William Clayton, faderens efterfølger, som ikke skyr nogen midler i sit forsøg på at udvinde energi af meteorstenen.