Byens Lys begynder med en spiddende kritik af pomp, pragt og formalitet, og slutter med en af filmhistoriens mest berømte scener. Filmen bevæger både hjerte og lattermuskler så meget, at den i 1998 indtog en plads på Det Amerikanske Filminstituts Top-100 over de bedste amerikanske film nogensinde. Talefilmene havde fået godt fodfæste, da Charles Chaplin gik imod strømmen med denne filmklassiker, der kun indeholder musik og lydeffekter, og ingen tale. Historien om Vagabondens forsøg på at skaffe penge til en operation, der vil give en blind blomsterpige synet tilbage, giver stjernen den ideelle ramme at fremkalde både sympati og latter i. Vagabonden spiller både gadefejer, bokser, rig skabekrukke og redningsmand for en selvmorderisk millionær, og hans budskab er usagt, men forstået af alle: Kærlighed gør blind.

Jean-Baptiste Grenouille har en lugtesans så exceptionelt veludviklet, at den efterhånden overtager styringen af hans liv. Han kommer i lære i et parfumeri og skaber den ene utrolige parfume efter den anden. Men det er ikke nok for Grenouille, der sætter sig for at fange den ultimative duft - duften af kærlighed. Desværre kræver jagten på duften sine ofre i form af unge uskyldige kvinder.

Den unge Carlos indkvarteres på et hjem for børn, hvis forældre er omkommet i den spanske borgerkrig. Først må han slås for accept, siden tage kampen op med en af hjemmets tidligere beboere, der går igen som spøgelse. Og midt børnehjemmets gård står en ueksploderet bombe og varsler ilde...

De aldrende Duke-brødre er stenrige men også nogle dumme svin. For at afgøre om det er arv eller miljø der gør en god forretningsmand, fyrer de den aristokratiske yuppie Louis Winthorpe III og sætter i stedet den hjemløse Billy i direktørstolen. Da Billy finder ud af baggrunden for sit nye liv, opsøger han Louis og de to planlægger hævn.

I løbet af én nat rammes hele jordens befolkning af en uforklarlig og dødelig virus – men ingen dør helt! Levende døde, drevet af en umættelig sult efter friskt kød, jagter nu de få tilbageblevne. En lille gruppe overlevende søger tilflugt i et af det 20’ende århundredes fæstninger - et forladt indkøbscenter. En stadigt voksende hær af zombier kæmper utrætteligt for at komme ind i centret, og de overlevende må nu både kæmpe mod zombierne, hinanden og deres egen frygt i håb om at forblive i live, eller vigtigere endnu, at forblive mennesker!

Riggs og Murtaugh får deres sværeste opgave nogensinde, da de skal beskytte den mildt sagt irriterende Leo Getz mod hans tidligere arbejdsgivere – et sydafrikansk narkokartel. Leo fatter ikke situationens alvor og er glad for at "arbejde sammen med" rigtige politimænd. De får travlt med at opklare sagen, inden de selv kommer til at slå den snakkesalige Leo ihjel.

I 1978 er rockbandet Strage Fruit det store navn på den legendariske Wisbech festival. Men indbyrdes skænderier og bagtaleri splitter bandet ad. 20 år senere lever alle bandets medlemmer dødkedelige og fattige liv. Lige indtil Tony, keyboardspilleren, får en idé: Han vil gendanne bandet til Wisbeth-festivalen 1998. Men lever de andre endnu? Kan de stadig spille? Og ikke mindst: Kan de nå det?

Riggs og Murtaugh er på sporet af den tidligere politimand Jack Travis i en sag om stjålne våben, mens de forsøger at ryste den stadig lige utålelige Leo Getz af sig. Mens Murtaugh ser frem til sin snarlige pension, forsøger Riggs at holde op med at ryge, skyde fumlegængere og gøre indtryk på en kvindelig betjent, som er umulig at imponere. Dertil skal han bruge en pakke hundekiks og en lille håndfuld skudsår.

Den enlige mor Eva forsøger på bedste vis at få enderne til at nå sammen og det er ikke altid let, når man bor i den mindre pæne del af byen. Og hvad værre er. Hun har ikke råd til de samme sikkerhedsforanstaltninger som byens rige indbyggere. Da hun og datteren Cali bliver overfaldet af maskerede overfaldsmænd, må de flygte ud af deres lejlighed. Her løber de bogstaveligt talt ind i Joe, som noget modvilligt beslutter sig for at hjælpe dem og har sin egen dagsorden for at være ude i de 12 timer, hvor anarki råder i gaderne. Sammen med parret Shane og Liz, der søger ly i Leos pansrede bil, må de nu sammen forsøge at kæmpe sig igennem den årlige udrensning.

Murtaugh og Riggs er på den igen. Denne gang drejer det sig om japansk menneskesmugling og falskneri, mens der på hjemmefronten diskes op med graviditet, giftermål og ukendte svigersønner.

Nelson (Kiefer Sutherland) er en ung lægestuderende med en brændende interesse for, hvad der venter os efter døden. Hvis han skal følge statistikken, er der mindst 50 år til, han opdager det. Det synes han er for lang tid. Sammen med nogle af sine medstuderende beslutter han sig for under kontrollerede former at sætte sit hjerte i stå for senere at genoplive det. Nelson og hans venner vil opleve, at nogle grænser ikke skal krydses mere end én gang.

De to drengerøve Bill og Ted elsker heavy metal og sej slang. Af uklare årsager har deres dårlige rocktekster og afslappede livsstil dannet skole for fremtidens samfund. Det synes den onde De Nomolos ikke om, så han sender to vellignende robotter tilbage i tiden for at myrde Bil og Ted og overtage deres liv for på den måde at bane vejen for Nomolos mareridtsvisioner.

Teenagepigen Torrance Shipman må indse, at det er langt mere krævende at være leder af heppekoret på hendes high school i San Diego, end hun havde forestillet sig. Ikke mindst fordi skolens heppekor hele seks gange har vundet turneringen for heppekor, hvilket skaber høje forventninger. Samtidig mener Torrance's forældre, at hun bør bruge mere tid på skolearbejdet, og hendes kæreste mener, at hun bør bruge mere tid på ham. For at gøre ondt værre så har hun hørt, at Isis, lederen af det stærke, rivaliserende heppekor fra en hårdkogt slumskole, i år har tænkt sig, at sætte alt ind på at vinde turneringen. En af pigerne på Torrance's hold bliver skadet, så hun erstattes med Missy, en ny og ret kynisk pige. Missy har kun søgt ind i heppekoret, fordi skolen ikke har andre gymnastik-tilbud.