Matt bliver smidt ud fra Harvard og flytter ind til sin søster og hendes mand Steve i London. Her bliver han venner med Steves bror Pete og hans kammerater. På vej hjem fra en fodboldkamp bliver Matt angrebet af en flok fodboldbøller. Heldigvis kommer Pete og gutterne til undsætning og Matt opdager, at de udgør en notorisk gruppe hooligans. Og den må han selvfølgelig være med i. Også selvom det tager lidt tilvænning.
2013 var et godt år for Nick Cave. 'Push the Sky Away' blev vidt og bredt kåret som årets album, og koncerterne blev rost til skyerne. 20,000 Days on Earth zoomer ind på den australske kunstners dag nummer 20.000. Grænserne mellem dokumentarisme og fiktion flyder sammen i en frapperende dissekering af Caves kunstneriske proces – fra skrivemaskine til scenekant. Vi er blandt andet med til psykiater, på besøg hos vennen og kollegaen Warren Ellis og på landevejen i Caves Jaguar, hvor blandt andre Kylie Minogue og Ray Winstone fra passagersædet supplerer hovedpersonens varme og indsigtsfulde beretninger fra sit livs frontlinjer.
Familien Creed flytter på landet til idyl og ro, tror de. De lokale bonderøve kan nemlig godt lide at køre ræs på vejen ved siden af deres hus, og hvad værre er ligger der en yderst skummel kirkegård for kæledyr i baghaven. På kirkegården lurer onde magiske kræfter, der kan bringe folk tilbage fra de døde. Familien bliver fristet, da den yngste søn dør. Dumt.
Den utilpassede teenagepige Bella Swan flytter til udørkenen, Forks. Her møder hun den mystiske og dragende Edward Cullen, der har en drabeligt mørk hemmelighed. Bella er sikker på tre ting: Edward er vampyr. Der er en del af ham, der hungrer efter hendes blod. Og hun er fuldstændig og håbløst forelsket i ham.